Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
271
I vore sydlige Nabolande er dannet mange Skoler af denne Art; man helliger dem, saavel
i Teori som Praksis, stor Opmærksomhed, og Bevægelsen, der nu saa smaat er begyndt hos os, vil
utvivlsomt i en nær Fremtid brede sig over hele Norden.
Det er tidligere berørt, at man baade i Norge og Sverige har været forud for Danmark
med Hensyn til kunstindustriel Uddannelse, og dette hænger utvivlsomt sammen med den Omstæn-
dighed, at Kunstindustrien i Sverige og Norge meget tidligt har stillet sig som Maal at oplive den
gamle, nationale Kunstindustri, nærmest repræsenteret gennem Husfliden (Norge — Træskærerarbejde
og Guldsmedekunst, og Sverige — Tekstilarbejder, foruden Fletning in. in. i begge Lande), og denne
har jo i disse Lande været langt mere fremtrædende end i Danmark.
Hvad i øvrigt angaar Haandgerningssagen eller Husfliden i sin Almindelighed og de til denne
knyttede Skoler, som jo i Sverige spiller en meget stor Rolle, i Norge en noget mindre og i Dan-
mark den mindste, skønt der her er en opvoksende Bevægelse i nævnte Retning, da er den ikke
omtalt i denne Oversigt over teknisk og kunstnerisk Undervisning i de 3 nordiske Riger uden for
saa vidt der paa enkelte Punkter bestemt kan paavises en tydelig Forbindelse mellem denne og den
kunstindustrielle eller rent haandværksmæssige Uddannelse. I sin Almindelighed maa det dog siges,
at en saadan udpræget Forbindelse ikke findes, og af denne, ligesom ogsaa af andre Grunde, have
vi ment med rette at burde henregne Haandgerningssagen til et Led, og det et ikke uvigtigt
Led, i den almindelige Folkeopdragelse, hvorfor den har ligget udenfor den Opgave, som vi her
have stillet os.
Med Hensyn til den kunstindustrielle Bevægelse skal endnu her udtales, hvad der i øvrigt
let selv vil paatrænge sig den opmærksomme Iagttager, at Uddannelsen i teoretisk Retning, for saa
vidt denne tilsigter at naa det højeste Maal gennem særlige Skoler og de dertil nødvendigvis knyttede
Museer, hidtil har haft meget vanskelige Kaar at leve under i de mindre, nordlige Lande. Al
kunstindustriel Virksomhed er nemlig i høj Grad kosmopolitisk, og af denne Grund maa man stadig
kæmpe med Konkurrencen fra de større, sydligere Lande, som dels paa Grund af deres Beliggenhed
men endnu mere paa Grund af, at de i Aarhundreder have dannet Udgangspunktet for Civilisation
og den hermed følgende Kunstsans, have haft et stort Forspring, der har skaffet deres kunst-
industrielle Frembringelser Købere fra hele den civiliserede Verden, ligesom ogsaa den i disse Lande
tilstedeværende, større Rigelom har formaaet at frembringe en betydelig, monumental Kunst, der ved
at paavirke og udvikle Skønhedssansen atter har bidraget mægtigt til at forædle Smagen for form-
skønne Genstande af enhver Art. Køberne ere herved dragne til fra andre Lande og have ved
deres store Antal skabt en Kontinuitet i Afsætningen, der atter har været Betingelsen for fortsat
Produktion.
Det vil da ogsaa vise sig, at Tilgangen af mandlige Elever til de i de 3 nordlige Lande
værende kunstindustrielle Skolers højeste Afdelinger, selv den i Stockholm, kun er meget ringe, og
at dette ene er begrundet ved, at Studiet for mange Fags Vedkommende paa en saadan Skole ikke