Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

27 Efter bestaaet Eksamen faar Eleven Beskikkelse som Landmaaler-Aspirant, i hvilken Egen- skab han kan fungere som Medhjælper hos en Landmaaler og fra denne Stilling efter tre Aars Forløb selv opnaa Ansættelse som Landmaaler. Veterinær undervisningen vilde, saafremt den var henlagt til et højere Landbrugs- institut, henhøre under nærværende Sammenligning, men da den foregaaer paa en særlig Læreanstalt, nemlig Veterinær-Instituttet i Stockholm, som ikke har nogen teknisk Karakter, saa skal her blot kortelig omtales dettes Undervisning, som bestrides af fire Professorer, en Lektor, en Adjunkt og en Instruktionssmed. For at optages som Elev paa Veterinær-Instituttet forlanges de samme Kundskaber, der udfordres for at blive indskrevet som Student ved Universitetet. Undervisningen er gratis og Forelæsningerne offentlige. Et fuldstændigt Undervisningskursus kan gennemgaas paa fire Aar og Fagene ere: Zoologi og patologisk Anatomi. Husdyravl. Kirurgi, Obstetrik og Beslaglære. Patologi og Terapi. Botanik, Fysik, Kemi, Farmaci og Farmakologi. Øvelser i Klinik og i Beslagkunst. Af Samlinger haves et anatomisk Museum, en Instrumentsamling og et Bibliotek, af andre Undervisningsmidler et kemisk Laboratorium og en botanisk Have. 5. Landbrugsundervisningen i Norge og den højere Landbrugskole i Aas. I Norge findes der et Landbrugsinstitut og en Del lavere Landbrugskoler, og begge disse Arter af Undervisningsanstalter ligne de tilsvarende i Sverige navnlig deri, at de nøje ere knyttede til en Avlsgaard, fordi de praktiske Landbrugsarbejder ogsaa i Norge anses for et nødvendigt Sup- plement til den teoretiske Landbrugsundervisning. Landbrugsinstituttet har endvidere ligesom de svenske et højere og et lavere Kursus, og det er især Eleverne i det sidste, der forrette de egent- lige Arbejder ved det med Skolen forbundne Landbrug. Landbrugskolerne ere ligesom de svenske ikke sjældent blevne flyttede fra det ene Sted til det andet, og de norske have for saa vidt været end mindre stabile som en Del af dem kortere eller længere Tid efter deres Stiftelse atter ere gaaede ind. Nogen til de svenske Landtmannaskoler svarende Anstalt findes ikke i Norge. Den første Støtte, som den norske Regering ydede Landbrugs-Undervisningen var, at den i Aarene 1825—1836 gav et Bidrag af mellem 2,400 Kr. og 3,000 Kr. aarligt til den første Land- brugskole i Norge, nemlig den private Agerbrugskole - paa Semb ved Horten. Der var en betydelig Elevtilgang til denne Skole, hvilket tyder paa, at der har været en virkelig Trang til Stede til Oplysning paa dette Omraade, og de derfra udgaaende Landmænd bidroge igen til at udbrede Interessen for Landbrugsundervisningens Fremme, nogle ved selv at virke som Lærere for Landbrug- skoler, hvoraf der oprettedes ikke saa faa efter 1842. 4*