Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

 ■■■■■■■■ 28 ... Efter Inddragelsen af dette Statstilskud drøftede man dels Hensigtsmæssigheden af at hen- lægge Landbrugsundervisningen under Universitetet, hvilket fra flere kompetente Sider fraraadedes, dels en Plan til Oprettelsen af en Statsskole, i hvilket sidste Øjemed Regeringen endelig i Aaret 1854 ifølge given Bevilling købte Aas Præstegaard, beliggende i Akershus Amt. Spørgsmaalet om Oprettelsen af en højere Landbrugskole havde været under Forhandling siden 1837, da Regeringen modtog en Opfordring fra Stortinget til at anstille nærmere Under- søgelser angaaende Oprettelsen af et »Central-Agerdyrknings Seminarium« paa en Gaard i Nærheden af Kristiania. Den Staten tilhørende Gaard Tonsen blev udset dertil, men da Stortinget i 1842 gav en Bevilling til Landbrugsundervisningen, var det ikke til en Centralskole, men til Understøttelse for 4 private, lavere Landbrugskoler, og man tog intet Hensyn til, at Central-Seminariet netop skulde levere duelige Lærere til de lavere Skoler. Bevillingen til Skolen i Aas blev som nævnt først given i 1854. Stortinget vilde have Undervisningen delt i et højere og et lavere Kursus, hvilket imid- lertid fraraadedes af forskellige Sagkyndige, som Regjeringen konsulerede, saa at Skolen aabnede sin Virksomhed den 1. Oct. 1859 med kun et Kursus; men allerede efter Forløbet af det første Kursus var man ikke fornøjet med Organisationen, navnlig paa Grund af de Ulemper, der fremkom som en Følge af Elevernes mangelfulde Forkundskaber, og man skærpede derfor Betingelserne for Adgangen. Nu tog imidlertid Elevtilgangen til Instituttet saaledes af, at man i 1871 fandt sig foranlediget til at indrette et højere og et lavere Kursus som oprindelig af Stortinget forlangt. Efter at den foran omtalte Understøttelse til en privat Landbrugskole var ophørt, blev der i 1842 bevilget et Beløb af 9,600 Kr. til Oprettelsen af offentlige Landbrugsskoler, hvilken Bevilling fra 1845 forøgedes til 16,000 Kr. Der fremstod nu efterhaanden Landbrugsskoler i det ene Amt efter det andet, saa at der 1860 var en Skole i hvert af 16 Amter; men disse Skoler vare ikke ens organiserede og arbejdede ikke efter en fælles Plan, skønt alle lagde Vægt paa de praktiske Arbejder og derfor vare forenede med et Landbrug. Landbrugskolen etableredes paa en eller anden Gaard, som blev købt af Amtet og drevet af Skolens Forstander, idet Udbyttet udgjorde en Del af hans Løn. Undertiden blev ogsaa Gaardens Ejer Skolens lønnede Forstander, og han drev saa Avlingen paa egen Regning; men det var ingen let Sag at finde dygtige Mænd til Forstandere og Lærere for disse Skoler. Efterhaanden fremkom der stærke Klager mod Landbrugskolerne, af hvilke enkelte virkelig trængte til at omordnes, f. Eks. saadanne, der med Tilsidesættelse af al teoretisk Undervisning alene gave Vejledning i de praktiske Landbrugsarbejder; men Klagerne hidrørte iøvrigt enten fra Folk, der overhovedet ikke anerkendte Teoriens Betydning for Landbruget, eller fra en Over- vurdering af Skolernes Evne, idet man af en ung Mand, der i ca. 2 Aar havde besøgt en Landbrug- skole, ventede sig en saavel i Teorien som i Praksis fuldt uddannet Landmand. I de følgende Aar flyttedes de norske Landbrugskoler hyppigt fra Sted til andet, og mange af dem gik efterhaanden ind, saa at der i 1884 kun var seks af de 16 tilbage, nemlig: Landbrugskolen ved Tønsberg i Hedemarkens Amt » » Kolnæs i Smaalenenes » » » Tvedt i Stavangers »