Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Kyndighed i en Jordlods fordelagtigste Benyttelse og bedste Inddelling til Brug og Hvile, samt den nyttigste Afveksling med forskellige Sædarter efter Jordens forskellige Beskaffen- hed m. m. Ved Forordningen af 5. Aug. 1854 ophæves de bestaaende særlige Eksaminer for Land- maalere og for Landinspektører, og der etableres en for begge fælles Eksamen, bestaaende af en teoretisk og en praktisk Del, ligesom den Forstkandidaterne tidligere indrømmede Adgang til Bestalling som Landinspektører og Autorisation for Landmaalere til Ledelsen af Taksationsforretninger og til Udføreisen af Hartkornsberegninger i Udstyknings- og Udskiftningssager samtidigt hermed bortfaldt. I Tidsrummet fra 1805 til 1860 er der i Danmark eksamineret i alt 373 Landmaalere og 149 Landinspektører. Undervisningen paa den kgl. Veterinærskole kunde vel benyttes af unge Landmænd til at erhverve sig nyttige Kundskaber i Naturvidenskaberne og Kendskab til Hestens Ydrelære samt Røgt og Pleje, men de egentlige Landbrugsfag bleve ikke docerede der. Foredragene over Landbrugsvidenskaberne, som fra 1798 til 1840 bleve holdte ved Kjøben- havns Universitet, synes heller ikke at have egnet sig for de unge Landmænd, hvilke paa hin Tid kun undtagelsesvis i deres Skoletid kunde erhverve en saadan Grad af almindelig Dannelse, at de vare i Stand til at følge og drage Nytte af slige Foredrag. I Aaret 1850 blev der ved den polytekniske Læreanstalt oprettet et Kursus i Landøkonomi med følgende Undervisningsfag: Agerdyrkningslære, Agerdyrkningskemi, Læren om Husdyravl, Ager- dyrkningsredskaber og Agerdyrkningssystemer. Med Hensyn til de øvrige Videnskaber maatte de Landbrugsstuderende dels saa godt som muligt benytte den polytekniske Læreanstalts Forelæsninger over Kemi, Fysik, Jordbundslære, Botanik og Zoologi, dels vare de henviste til Undervisningen paa Veterinærskolen. Landvæsenseleverne maatte, for at kunne indstille sig til den endelige Landbrugseksamen, opfylde ganske de samme Betingelser som de polytekniske Eksaminander, maatte altsaa først bestaa den almindelige Forberelses- eksamen ved Universitetet eller en dimissionsberettiget Realskole og derpaa Adgangseksamen ved Læreanstalten. Der blev ved denne ansat en Lærer i Landbrugsfagene og en anden i Agerdyrknings- kemi, og Deltagelsen i Undervisningen var ikke saa ringe, idet Tilhørernes Antal varierede mellem 10 og 23 ; men Eksamen blev kun taget af i alt 5 Kandidater. Naar der ses hen til Landbrugets stedse stigende Betydning, var der for Undervisningen i Landbrugsfagene gjort forholdsvis lidt i Danmark, men Tanken om Oprettelsen af en teoretisk Undervisningsanstalt begyndte at trænge sig frem, især under Sammenkomster mellem praktiske Landmænd. Under Landmandsmødet 1852 blev der nedsat et Udvalg til Udarbejdelsen af et Forslag til en teoretisk Agerdyrkningsskole, hvilket Forslag blev forelagt for Landmandsforsamlingen i Flens- borg 1854, omtrent paa samme Tid som Tanken om at henlægge Undervisningen for Veterinærer, Landmænd, Forstmænd og Landinspektører til en fælles Læreanstalt fremkom fra Professor Dr. med. Bendz’s Side.