Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

33 I Oktober samme Aar nedsatte Indenrigsministeriet en Kommission til Spørgsmaalets nærmere Drøftelse, og denne afgav sin Betænkning i Juli 1855. Sagen blev nu fremmet med al ønskelig Hurtighed, thi inden Aarets Udløb havde Ministeriet forelagt Rigsdagen et Lovforslag angaaende Oprettelsen af en Landbohøjskole, og d. 8. Marts 1856 udkom Loven, ifølge hvilken Skolen benævnes »Den kgl. Veterinær- og Landbo-Højskole«. Læreanstalten er beliggende i Frederiksberg Sogn i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed og har et betydeligt Jordtilliggende, som dels er benyttet til Opførelsen af det vidtløftige Bygnings- kompleks, dels til Anlægget af en botanisk Have, en Eksperimentalhave og en Undervisningsmark. Til Skolen hører desuden den forstbotaniske Have ved Charlottenlund. Ved Siden af Landbohøjskolens Virksomhed som Undervisningsanstalt, er der ved den blevet anstil let landøkonomiske Forsøg i stedse større og større Udstrækning, i Begyndelsen med Landhus- holdningsselskabets Understøttelse, senere for Statens Regning, og 1883 blev der i dette Øjemed opført ved Skolen en Bygning til Laboratorium for landøkonomiske Forsøg. Landbohøjskolen spiller ved disse Forsøg en fast Forsøgsstations Rolle, hvor Forsøg i mindre Maalestok og de mere viden- skabelige Undersøgelser foretages, medens selve Forsøgene i det store foregaa paa private Folks Gaarde rundt omkring i Landet. Bevillingen af Statskassen til Forsøgene er stegen som følger: 1875/7G 2000 Kr, 1880/81 20000 Kr., 1885/86 43320 Kr., 1888/8!) 50.000 Kr., 1892/93 77000 Kr. Der er efterhaaanden rundt omkring paa Landet oprettet lavere Landbrugsskoler og Havebrugsskoler, den første 1830; men Tanken om at indføre Landbrugsundervisningen i Danmark findes allerede udtalt i Generalmajor Classens Testamente af 1789, ved hvilket der skænkedes en Sum til Oprettelsen af en Agerbrugsskole for Bondesønner. Forsøget mislykkedes imidlertid, uagtet Landhusholdningsselskabet ydede sin Hjælp, fordi Bondestandens Dannelse den Gang endnu stod paa et altfor lavt Trin. Folkehøjskolerne have virket til Fremme for den lavere Landbrugsundervisning, navnlig for saa vidt de arbejde paa at udvide de unge Landmænds Skolekundskaber og derved bringe dem op til et saadant Dannelsestrin, at de med Nytte kunne deltage i den faglige Undervisning. Efter at disse Fagskoler nu blive forsynede med Lærere ved de fra Landbohøjskolen afgaaede Landbrugs- kandidater, er dels et tidligere følt Savn af Lærerkræfter blevet afhjulpet, dels bliver der ved dette mere ensartet uddannede, fra samme Læreanstalt udgaaede Lærerpersonale lidt efter lidt tilvejebragt, nogen større Overensstemmelse mellem de enkelte Skolers Undervisning. Der er dog Forskelligheder nok til Stede, dels med Hensyn til Længden af Kursus, dels fordi flere af de senere oprettede Skoler forene det. dobbelte Formaal at være Folkehøjskoler og paa samme Tid Fagskoler for Land- eller Havebrugere. Det nedenfor eksempelvis anførte Undervisningsprogram er taget fra den for det Classenske Fideicommis i 1849 oprettede Agerbrugsskole paa Næsgaard, som undtagelsesvis er forbunden med et større Jordbrug, omfattende <544 Tdr. Land, og som uddanner 18 Lærlinge af Bondestanden i et 2-aarigt Kursus. Zoologi, Botanik, Matematik, Kemi, Fysik, Jordbundslære, Husdyrbrug, Redskabslære, Agerdyrkningslære, Landmaaling, Tegning. Dansk. Regning og Bogholderi, foruden Øvelser i de praktiske Arbejder paa Gaarden.