Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

I omstaaende Sammenstilling staa det norske og de svenske Institutter med deres i det væsentlige overensstemmende Organisation som rene Landbrugs- og Havebrugsskoler lige over for den danske Landbohøjskole med sit flersidige Formaal. De Indvendinger, der som andetsteds omtalt ere rejste mod Forening i een Læreanstalt af den højere tekniske Undervisning for Officerer og Polyteknikere, fordi de militære og civile Interesser ere saa vanskelige at bringe i Samklang, gælde paa ingen Maade her, hvor de Studieretninger, der ere forenede paa Landbohøjskolen, ere saa nær beslægtede med hinanden og gribe saaledes ind i hinandens Omraade, at Foreningen synes fuldt ud berettiget, hvilket Erfaringen heller ikke har modbevist. Der har ogsaa i Sverige været fremsat Forslag til Skovbrugsundervisn ingens Henlæggelse dels til et af Landbrugsinstitutterne, dels til det teknologiske Institut, og naar denne Forening ikke er iværksat, da er det ingenlunde, fordi Forslagene manglede Anbefaling fra selve Skogsinstituttets Bestyrelse. Da Skovbrugsundervisningen imidlertid har sin egen Skole, er Trangen til en saadan Forening ikke saa stor, hvorimod det maatte synes naturligt, om Undervisningen for Landmaalere, da dog »Landtmåteri-Styrelsen« har henledet Opmærksomheden paa Ulemperne ved den nuværende Ordning, blev forenet med »Skogs-Instituttet«, eftersom Landmaalere og Skovbrugere i mange Fag have Brug tor det samme Pensum, f. Eks. i Matematik, Fysik, Jordbundslære, Jord-, Vej- og Vandbygning, Landboret m. m. Efter at der fra Skoleraadet og Tilsynskommissionen for Landsbrugsskolen paa Aas er fremkommet samstemmende Udtalelser om det nødvendige i en Forbedring og Udvidelse af Skolens Undervisning, arbejdes der i den nyeste Tid ifølge Stortingets Beslutning og ved Landsbrugsdirektø- rens Foranstaltning paa Tilvejebringelsen af en ny Plan, ved hvilken Lejlighed der ligeledes her er fremsat Forslag om at knytte Skovbrugsundervisningen til Aas Landbrugskoles lavere Afdeling og Undervisningen for Udstykningsmænd og for Udstykningsassistenter til dens højere Afdeling. Hvor en saadan Læreanstalt som Landbohøjskolen i Kjøbenhavn er fremstaaet, bør det efterhaanden komme til, at den store Masse af de egentlige Landmænd faa deres Uddannelse paa Landbrugsskolerne, og at Landbohøjskolens Undervisning for Landbrugsfagenes Vedkommende i Hovedsagen gaar ud paa Uddannelsen af Landbrugsingeniører, Lærere til Landbrugsskolerne, Konsu- lenter i Landbrugets forskellige Grene ni. fl. og endelig saadanne yngre Mænd, der som vordende Ejere af større Landejendomme ønske at erhverve sig den videregaaende, videnskabelige Uddannelse, som Landbohøjskolen er i Stand til at byde. Med Hensyn til Uddannelsen af Forstmænd i de tre Riger maa fremhæves, at medens der i Danmark og Sverige er etableret en fyldig højere, teoretisk Uddannelse for disse, saa har Norge, til Trods for det store og rige Skovareal, som dette Land er i Besiddelse af, ikkun de to lavere Skov- brugsskoler, i Kongsberg og Stenkjær. I disse er Undervisningen af mere praktisk Natur, eftersom den gaar ud paa Uddannelsen af Skovfogder, og lignende Skoler ere ogsaa oprettede i Sverige, hvorimod Skoler for en saadan Skovfoged uddannelse ganske savnes i Danmark. Grunden hertil maa formentlig søges i den Omstændighed, at Danmark kun har et forholdsvis ringe Skovareal, men den maa dog betegnes som en følelig Mangel, der ikke burde findes i et Land, hvor den højere teoretiske Undervisning for vordende Forstembedsmænd staar saa højt og tager saa lang Tid, at den fra kompetent Side af og til fremkomne Anke over, at den praktiske Uddannelse af de unge Forst-