Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer

År: 1895

Forlag: Den Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 276

UDK: 607 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000017

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
53 kandidater ikke altid staar paa Højde med den teoretiske, vistnok ikke savner Grund. Skovfoged- uddannelsen i Danmark foregaar rent praktisk paa Skovdistrikterne, hvor ikke engang de højere Embedsmænd have Tid eller Lejlighed til at gribe virksomt ind i Uddannelsen. Aspiranterne til en saadan Uddannelse, ved hvis Afslutning vedkommende Skovrider udsteder et »Lærebrev«, behøve kun at være i Besiddelse af de allertarveligste Kundskaber i de elementære Skolefag. Sverige har som nævnt en i Skoler indordnet saavel højere som lavere Uddannelse for Forstembedsmænd, ved hvilken der saavel tages praktiske som teoretiske Hensyn, og naar der frem- sættes Klager over, at de rige svenske Skovarealer ofte udbyttes paa en ikke økonomisk Maade, saa kan Skylden formentlig ikke ligge deri, at Landet savner Midler til Uddannelse af et kyndigt Per- sonale til Skovenes Røgt og Pleje. Grunden til, at Skovene i Norge og Sverige ofte drives paa en mindre økonomisk Maade og faa en mindre rationel, forstmæssig Behandling, er snarere den, at den store Rigdom paa Træ i Forbindelse med Mangel paa billige og tilstrækkelige Kommunikationer trykker Skovenes Værdi. B. De militære Højskoler. I de nordiske Lande blev der allerede i den anden Halvdel af forrige Aarhundrede gjort Forsøg paa at indrette en regelmæssig Undervisning for Artilleri- og Ingeniørofficerer, hvortil der var stærk Trang; men det var dog først i den første Halvdel af indeværende Aarhundrede, at de egent- lige militære Højskoler bleve oprettede, hvorved der sikredes de tekniske Officerer en fast organi- seret, videnskabelig-teknisk Uddannelse. Hvad der giver de militære Højskoler deres særegne Præg i Sammenligning med de andre højere, tekniske Læreanstalter er den Omstændighed, at Eleverne ved deres Indtrædelse allerede cre Statsembedsmænd, og at de oppebære Lønning som saadanne under deres Ophold paa Skolen, hvoraf følger, at Undervisningen for dem maa betragtes som Tjeneste, og at den maa være tvungen, medens det for de civile, tekniske Højskolers Vedkommende i Almindelighed anses som det hensigts- mæssigste, at Undervisningen er fri. Den frie Undervisning har ganske vist det Fortrin, at den giver en mere selvstændig, videnskabelig Udvikling for de unge Mænd, der have Evne og Villie til at benytte deres Fritid paa rette Maade, men den medfører ogsaa, at adskillige Studerende tilbringe en altfor lang Aarrække ved de polytekniske Skoler, og at enkelte slet ikke naa deres Maal, tordi de ifølge deres Karakter netop trænge til Tvang og idelig Vejledning. Paa Højskolerne forener man ganske naturligt med Ingeniør- og Artilleriof'ficerernes Uddan- nelse ogsaa Undervisningen for Generalstabsofficerer, som vel ikke egentlig kunne kaldes tekniske Officerer; men af den til deres Hverv fornødne særlige Uddannelse udover, hvad der bliver Fod- folkets og Rytteriets Officerer i Almindelighed til Del, kræver Geodæsien et solidt matematisk Grundlag, og Generalstabens topografiske Virksomhed maa dog nærmest henregnes I il den tekniske.