Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
De militære Højskoler i de tre nordiske Lande adskille sig nu i organisatorisk Henseende
saaledes fra hinanden, at i Sverige Undervisningen for Generalstabsofficerer er henlagt til en egen,
fra Artilleri- og Ingeniørskolen adskilt Læreanstalt, i Norge er Undervisningen ikke alene forenet i
een Skole, men den er ogsaa fælles for Officererne af de tre Vaabenarter, og endelig gives den
højere, militær-tekniske Undervisning i Danmark siden 1868 i Officerskolens ældste Klasse i et
2’/2aarigt Kursus, men adskilt i 3 Afdelinger, en for Generalstabs-, en for Artilleri- og en for
Ingeniørofficerer.
Paa forskellige Punkter i de militære Højskolers Undervisningsplaner kan der spores Tegn
til, at man ved deres Oprettelse har haft den franske, højere tekniske Undervisnings beundrings-
værdige Organisation for Øje, navnlig l’école polytechnique, denne matematisk-naturvidenskabelige
Forskole for alle højere tekniske Fagskoler, saavel civile som militære. Den opstod 1794 midt under
den store Revolutions Forvirring under Navn af l’école centrale des travaux publics, havde lige fra
Begyndelsen af nogle af Frankrigs berømteste Videnskabsmænd til Lærere, og Ira den er der udgaaet
en lang Række af glimrende Navne i Videnskabens Verden. Hele denne Organisation passede dog
ikke for et lille Land, men der var jo intet til Hinder for, at vi delte vore militære Højskoler i to
Afdelinger, af hvilke den første som Forberedelse til den faglige Uddannelse gav det matematisk-
naturvidenskabelige Grundlag tilligemed Sprog og Litteratur, medens den anden Afdeling omfattede
F agundervisningen.
De svenske militære Højskoler have ogsaa laant Repetitør-Institutionen fra l’école polytechnique.
Medens man i Almindelighed anser det ikke alene for en Lettelse for Eleverne men ogsaa
for en Fordel for hele Undervisningen, at der ved denne kan benyttes de af vedkommende Lærere
udarbejdede, trykte Ledetraade, saa eksisterer der ved Krigshogskolan i Stockholm den ejendomme-
lige Bestemmelse, at det er forbudt at benytte saadanne Hjælpemidler, dog med Undtagelse af de
ikke militære Fag.
Indtil de i de polytekniske Læreanstalter uddannede Civilingeniører kom frem, have de mili-
tære Ingeniører været til stor Gavn ved Udførelsen af civile, offentlige Arbejder, for saa vidt der
dertil ikke blev indforskrevet udenlandske Ingeniører. I Sverige bestaar »Våg- och vattenbygnads-
korpset« endnu for en stor Del af Officerer, der ere uddannede paa kgl. Artilleri- och Ingenidr-
hogskolan, og i Norge er det meget almindeligt Tilfældet, at Ledelsen af offentlige Arbejder foregaar
ved de fra Højskolen udgaaede Officerer. Særlige Bestemmelser vedrørende Lønningsforholdene ere
for saadanne Tilfælde trufne fra Statens Side.
1 det følgende vil der blive meddelt en Del historiske Notitser angaaende den militær-tekniske
Undervisnings Udvikling i de tre nordiske Lande og derpaa en skematisk Sammenligning mellem
efternævnte militære Læreanstalter, saaledes som de nu ere organiserede:
1. Kgl. Artilleri- och Ingenior-Hogskolan i Stockholm.
2. Kgl. Krigshogskolan i Stockholm.
3. Den kgl. norske, militære Højskole i Kristiania.
4. Officerskolen i Kjøbenhavn.