Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
a. I Gymnastik og Vaabenbrug mindst Værdien 1.
b. I hvert af de andre Fag mindst to Gange Karakterernes Antal.
c. I det hele 3 Gange Karakterernes Antal,, idet der blev tillagt Karaktererne følgende Tal-
værdier: Udmærket godt = 7, meget godt = 5, godt = 3, temmelig godt = 1, maadelig = 4-1,
slet == 4- 5.
Planen af 1868 fulgtes kun for det første Kursus, nemlig 1868—70, thi i Aaret 1870 kom
der en ny Plan, ved hvilken saavel Undervisningens Omfang som Eksamensfordringerne ind-
skrænkedes noget.
Ved Loven af 25de Juli 1880 ophævedes yngste Klasse og den næstyngste, der fremtidigt
benævnedes yngste Klasse, fik et Kursus af indtil 2 Aars Varighed med det Formaal at forberede
saadanne begavede og vel anbefalede Befalingsmænd, der ønske at uddanne sig til faste Officerer,
til Indtrædelse i Officerskolens næstældste Klasse.
Som Elever i næstældste Klasse optages Elever, der enten have bestaaet den almindelige
Forberedelseseksamen eller en dermed ligestillet Eksamen eller Afgangseksamen fra Officerskolens
yngste Klasse, til hvilken ogsaa andre end sidstnævnte Klasses Elever kunne indstille sig. Under-
visningen i næstældste Klasse begynder hvert andet Aar og varer l1/., Aar.
Undervisningen i ældste Klasse begynder hvert 3die Aar og varer indtil 2’/2 Aar.
Denne Ordning af Officerskolen er endnu bestaaende.
Skolen har sine Lokaler paa Frederiksberg Slot.
I Officerskolens næstældste og ældste Klasse kunde man endnu efter Planen af 1870 gen-
kende, om end med en betydelig Modifikation, den kgl. militære Højskoles yngste og ældste Afdeling;
men ifølge Planen af 1880 er Uddannelsen af de tekniske Officerer koncentreret i ældste Klasse,
hvor der gives en samlet Undervisning saa vel i Grundfagene som i de anvendte Fag, hvis Ad-
skillelse saaledes er opgiven, skønt Bestemmelsen om, at Prøver i en Del af Fagene kunne afholdes
i Løbet af Kursus, peger hen imod en Adskillelse.
Det bliver saaledes alene Officerskolens ældste Klasse, der kommer i Betragtning ved Sam-
menligningen med den norske og de svenske militære Højskoler, og Afgangseksamen fra næstældste
Klasse viser, med hvilket Maal af Kundskaber Eleverne begynde deres tekniske Studier.
Ved Oprettelsen af Officerskolen i Kjøbenhavn blev der fastslaaet et helt nyt Princip med
Hensyn til Uddannelsen af Officerer, idet den praktiske Undervisning og Uddannelse ved Afdelingen
nu gaar forud for den teoretiske, ganske i Modsætning til den forud for dette Tidspunkt fulgte
Praksis, cla hverken Kadetakademiets eller den kgl. militære Højskoles Elever i Reglen havde faaet
nogen praktisk militær Uddannelse før deres Indtrædelse i Skolen og altsaa heller ikke ved deres
Udtrædelse deraf. Som Forholdene nu have udviklet sig og i Betragtning af de senere Forhold i
Danmark, maa man anse det som en heldig Omstændighed, at én Læreanstalt paa en tilfredsstillende
Maade er i Stand til at uddanne alle Hærens faste Officerer, og disse ville senere, naar de indtræde
i de forskellige Vaabenarter, staa langt mindre fremmede lige over for hinanden end det ellers let
kunde blive Tilfældet.
Ved Planen af 1881 er ogsaa Sekondløjtnanternes teoretiske Undervisning forlagt fra Officer-
skolen til Afdelingerne, og til Elever i de ved Hæren oprettede Sekondløjtnantskoler udtages nu,