Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

65 Flertallets Forslag skulde staa til hinanden, var indskrænket til, at de skulde have én fælles Chef og indstalleres i den samme Bygning; men imod dette Forslag stod der to Mindretalserklæringer. Ifølge Planen skulde »Krigsskolen« være en 2-aarig Skole, til hvis Adgangseksamen der vel stilledes betydelig ringere Eordringer end til Højskolens, men dog saa store, at man hos Aspiranterne forud- satte den elementære Realundervisning som afsluttet, saa at de to Aar i det væsentlige kunde benyttes til de militære og anvendte Fag, foruden til Sprogundervisningen. Denne Plan blev dog ikke realiseret, men det var først ved Hærloven af 1867, at „ Officer- skolen“ blev oprettet som en Undervisningsanstalt, der skulde træde i Stedet for saa vel den kgl. militære Højskole som det nedlagte Landkadet-Akademi, altsaa tjene til Uddannelse af Officerer for alle Hærens Afdelinger. Ved Officerskolens Oprettelse paatog Staten sig paa ny at sørge for Offi- cerernes Undervisning i de elementære Realfag, som saa afgjort vare udelukkede fra Højskolens Program. Skolen blev underlagt en direkte under Krigsministeriet sorterende Chef, til hvis Assistance den var normeret med én Skoleofficer for hvert af de tre Hovedvaaben. Undervisningen paa Officerskolen, der ifølge Planen af 1868 var fordelt paa fire Klasser, begyndte i de to lavere Klasser paa ny hvert Aar, i de to øverste derimod kun hvert andet Aar. Officerskolens yngste Klasse modtog sine Elever fra Afdelingerne, hvor de foruden deres første, praktiske Uddannelse havde gennemgaaet et Undervisningskursus i Korporalskolerne, og bibragte dem gennem et Kursus, hvis Varighed var 7 Maaneder, et saa stort Maal af teoretiske Kundskaber og praktiske Færdigheder, som man mente at burde fordre af Hærens yngste, ikke fast ansatte Officerer, Sekondløjtnanterne. Tillige uddannedes i denne Klasse et Antal Réserveintendanter til Forplejningskorpset, i alt indtil Klassens Ophævelse 45. Næstyngste Klasse havde til Opgave at give de Sekondløjtnanter, der ønskede at uddanne sig til faste Officerer, Lejlighed til at erhverve sig de yderligere Kundskaber, der udfordredes til at bestaa næstældste Klasses Optagelsesprøve, til hvilken dog ogsaa andre Aspiranter kunde indstille sig. Undervisningen varede 1 Aar. Formaalet for den to-aarige Undervisning i næstældste Klasse var at give Sekondløjtnanter den videregaaende Uddannelse, som bør fordres af Hærens faste Officerer, og Afgangseksamen fra denne Klasse er en Betingelse for Udnævnelsen til Premierløjtnant. I ældste Klasse undervises de Officerer af Hærens forskellige Vaaben, der efter bestaaet Afgangseksamen fra næstældste Klasse ønske at uddanne sig videre, og Formaalet for Undervisningen i denne Klasse, som er delt i en Generalstabs-, en Artilleri- og en Ingeniør-Afdeling, er da navnlig at bibringe Officererne af de specielle Vaaben de for dem nødvendige særlige Fagkundskaber. Eleverne i det første Kursus i ældste Klasse fra den 1. Maj 1868 til 1. Maj 1870 bestod af det sidste Hold Elever fra Højskolen, medens der for at skaffe Elever til næstældste Klasse blev afholdt en særlig Adgangseksamen til denne Klasse i Marts 1868 i følgende Fag: Dansk, Tysk, Fransk, Historie, Geografi, Fysik, Matematik, Ridsefjertegning, Frihaandstegning, Korttegning, Gym- nastik og Vaabenbrug. Ved denne Eksamen blev der givet 19 Karakterer og for at have bestaaet udfordredes der: 9