Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

64 Aldeling, delt efter de forskellige Vaaben, medens Undervisningen i Grundvidenskaberne var fælles* og man vil, ved nøjere at studere Planen, bemærke ffere Punkter, der minde om Forbilledet. Saavel Eksaminatorerne som Censorerne ved Opryknings- og Afgangseksamen bleve ifølge Skolens første Plan valgte udenfor dens eget Personale, og efter afsluttet Eksamen rangeredes Ele- verne ved Sammenstillingen af Talværdien for de ved Eksamen opnaaede Karakterer. Den dertil benyttede Karakterliste var: temmelig godt = 1, godt = 3, meget godt 4, og enhver Besvarelse under temmelig godt havde til Følge, at vedkommende Elevs hele Eksamen blev kasseret. Desuden var der opstillet bestemte Fordringer for at bestaa i hvert Fag især. Et væsentligt Hjælpemiddel for Eleverne ved den kgl. militære Højskole til at følge med ved Undervisningen vare de Ledetraade til Forelæsningerne, der bleve trykte paa Skolens Bekostning. Den oprindelige Undervisningsplan for den kgl. militære Højskole stillede store Krav' saa vel til Eleverne som til Bestyrelsen og Lærerpersonalet, som ved energiske Bestræbelser fra alle Sider bleve opfyldte for den teoretiske Undervisnings Vedkommende, hvorimod de praktiske Øvelser, som den paabød, efterhaanden indskrænkedes mere og mere. Ogsaa i Organisationen skete der i Tidens Løb flere, tildels betydningsfulde Modifikationer; men i det hele og store bevarede Skolen sin Karakter lige indtil dens Ophævelse. Samtidig med den kgl. militære Højskole bestod den i 1713 under Navn af „Landkadet- kompagniet“ oprettede Skole for Uddannelsen af Officerers og militære Embedsmænds Sønner, fra 1789 dog tillige af Sønner af Adelen og den civile Stand, til Officerer af Infanteriet og Kavalleriet paa Statens Bekostning. Det oprindelige Navn forandredes først til „det kgl. Landkadetkorps11 og dette igen til „det kgl. Landkadet-Akademi f og det normerede Antal Elever blev i Aarene 1849—53 reduceret fra 200 til 50 samtidigt med, at dets to yngste Afdelinger ophævedes. Ifølge Planen af 1831, den første efter den kgl. militære Højskoles Oprettelse, var Formaalet for Skolens Undervisning at bibringe de unge Mænd almindelig Dannelse og de Forkundskaber og Færdigheder, som vare nødvendige for subalterne Officerer af Infanteriet og Kavalleriet; men desuden havde man Opmærksom- heden henvendt paa at meddele de Elever, der viste Tilbøjelighed og naturlige Evner til viden- skabeligt Studium, de til Adgangseksamen ved den kgl. militære Højskole foreskrevne Kundskaber. En anden Maade at opnaa Officersgraden paa, bestod i at indmelde sig som Frikorporal i de saakaldte militære Institutter eller Frikorporalskoler, hvis Elever om Sommeren gjorde Tjeneste ved Regimenterne, om Vinteren derimod modtoge Undervisning ved Skolerne. Efter bestaaet Afgangseksamen ved disse militære Institutter, der bestode i Begyndelsen af indeværende Aar- h undrede, men atter ophævedes efter 15 Aars Forløb, kunde vedkommende unge Mand opnaa Ud- nævnelse til Officer. Fra 1842 af uddannedes der ved Regimenterne Reserveofficerer for at bøde paa det utilstrækkelige Anlal fra Landkadetakademiet demitterede Officerer. Efter at Landkadet-Akademiet var blevet ophævet i 1861, blev der ved Krigsministeriets Resolution af 9. Decbr. s. A. nedsat en af syv Medlemmer bestaaende Kommission til Udarbejdelsen af et Forslag til Infanteriets og Kavalleriets Forsyning med Officerer. Kommissionen udarbejdede en detailleret Plan til „Krigsskolen f som den fremsendte med sin Betænkning af 9. April 1863, af hvilken det fremgaar, at der i Kommissionen især har hersket delte Meninger om den nye Skoles Forhold til den kgl. militære Højskole. Den Forbindelse, i hvilken disse tvende Institutter ifølge