Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
staben eller som Løjtnant i Ingeniørbrigaden eller Artilleriet maa Middeltallet for samtlige Karakterer
i henholdsvis Krigshistorie og Generalstabsfågene, Krigs- og Civilbygningskunst og Artilleri ikke
overstige 3.0.
Ved Eksaminerne paa Officerskolen i Kjøbenhavn gives efternævnte Karakterer med de ved-
føjede Talværdier: ug = 7, mg = 5, g = 3, tg = 1, mdl = 4- 1, og slet = 5, og til de første
5 Karakterer kan der føjes et minus, hvorved dens Talværdi formindskes ved en Enhed. Til at
bestaa Eksamen udfordres et samlet Antal Point lig mindst tre Gange Karakterernes Antal og lige-
ledes et Pointantal lig tre Gange Karakterernes Antal i hvert enkelt Fag, dog at denne sidste Be-
tingelse kan være uopfyldt for indtil 2 Fag, uden at den hele Eksamen kasseres. Ved Afgangs-
eksamen fra Officerskolens ældste Klasse gives følgende Antal Karakterer i de forskellige Fag:
Generalstabsafdelingen i alt 35 Karakterer, nemlig 3 i Matematik, 2 i Fysik, 2 i Kemi.
2 i Tysk, 4 i Fransk, 2 i Engelsk, 6 i Geodæsi, 6 i Krigskunst, 2 i Krigshistorie, 2 i Artilleri, 2 i
Krigsbygningskunst og 2 i Danmarks Statistik og Retslære.
Artilleriafdelingen i alt 36 Karakterer, nemlig 2 i Fransk, 2 i Engelsk, 5 i Matematik
og rationel Mekanik, 4 i beskrivende Geometri, 4 i Fysik, 4 i Kemi, 5 i Maskinisere, teknisk Me-
kanik og Teknologi, 8 i Artilleri og 2 i Krigsbygningskunst.
Ingeniørafdelingen i alt 42 Karakterer, nemlig 2 i Fransk, 2 i Engelsk, 5 i Matematik.
4 i beskrivende Geometri, 4 i Fysik, 4 i Kemi, 5 i tekniske Fag, 2 i Artilleri, 7 i Krigsby gniiigs-
kunst og 7 i civil Bygningskunst.
Som det af det nys fremsatte vil fremgaa, kan altsaa noteres, at der i alle de 3 nordiske
Riger findes en fuldt organiseret teknisk Uddannelse af høj Rang paa de militære Omraader. Dette
er ikke alene af stor Betydning for Landenes Hærvæsen, meu den nævnte Uddannelse har tillige
spillet en ikke ringe Rolle, navnlig for Ingeniørernes Vedkommende, paa de almindelige, civile
Omraader.
Forholdet har nemlig altid været saaledes, hvad ogsaa i det foregaaende allerede er omtalt,
at en stor Del videnskabeligt uddannede Teknikere i Tidernes Løb fra Militæretaterne ere gaaede
over i civile Embeder og Bestillinger, og Regeringerne have paa flere Maader væsentligt støttet en
saadan Overgang. Forholdene ere nu følgende:
I Sverig findes et under Civildepartementets Afdeling »for almånna Arbeten« sorterende
Korps »Våg- och Vattenbygnadskorpsen«, hvis Personale har militære Grader, og som under Krigs-
forhold kan kommanderes til at gøre Tjeneste ved Armeen. I dette Korps indtræde en stor Del
Officerer, der ere uddannede paa Kgl. Artilleri- og Ingeniorhogskolan i Stockholm, ligesom ogsaa en
Del Civilingeniører søge Ansættelse ved Korpset, for her igennem lettere at komme i Betragtning
ved Besættelsen af Statsembeder.
I Norge er det meget ofte Tilfældet, at civile, offentlige Arbejder udføres ved de fra den
kgl. militære Højskole i Kristiania udgaaede Officerer, og dette Forhold har særlig Interesse derved,
at Norge, hvad senere udførligere vil blive omtalt, ikke har nogen Skole til Uddannelse af civile
Teknikere af højere videnskabelig Rang saaledes som Sverig og Danmark.
I Danmark findes ikke nu nogen Bestemmelse, der fremmer militære Teknikeres Overtagelse
af civile Embedei, men i I idernes Løb ere dog en stor Del overordnede Stillinger paa de tekniske