Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt
Forfatter: W. Toussieng, V.A. Thalbitzer
År: 1895
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 276
UDK: 607 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000017
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
Omraader bievne besatte med Officerer, udgaaede fra den kgl. militære Højskole og de tekniske Af-
delinger af Officerskolen i Kjøbenhavn.
At denne militære Konkurrence ikke altid har været betragtet med Velvillie fra de civile
Teknikeres Side kan ikke forundre, men der er ikke Tvivl om, at den har gjort nogen Nytte derved,
at den har bidraget til at hæve de civile, tekniske Højskolers Undervisning, for hvilken Regeringerne
fra først af ikke havde den Interesse, som blev vist de militære Højskoler, til den Højde, som de
nu indtage i Sverig og Danmark, og som nu ogsaa tilstræbes for Norges Vedkommende.
C. De polytekniske Skoler.
Herhen maa regnes:
1. Kgl. tekniska Hogskolan i Stockholm.
2. Chalmerska Slojdskolan i Goteborg, eller nu Chalmers tekniske Læreanstalt.
3. Den tekniske Læreanstalt i Trondhjem.
4. Kristiania tekniske Skole.
5. Den polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn.
Af de foran nævnte Skoler vare de fire første fra Begyndelsen af Haandværkerskoler, der
efterhaanden have udviklet sig til at give en højere, teknisk Undervisning, hvorimod den polytekniske
Læreanstalt i Kjøbenhavn, til Trods for at Planen i det oprindelige Forslag sigtede til Oprettelsen
af en Industriskole, dog straks blev organiseret som en virkelig teknisk Højskole, om den end i
Begyndelsen ikke ganske kunde udelukke de elementære Realfag fra sit Program.
I det følgende vil der først blive givet et kort, historisk Tilbageblik paa hver enkelt Skoles
Fortid, hvorefter deres nuværende Organisation, Adgangsbetingelser, Undervisningsprogram, Elevtilgang,
økonomiske Forhold m. m. vil blive gjort til Genstand for en indbyrdes Sammenligning i tabellarisk Form.
Kgl. tekniska Hogskolan i Stockholm.
Ved kgl. Resolution af 15de Maj 1825 blev »Teknologiska Instituttet« oprettet og henlagt
under en af Kongen udnævnt Bestyrelse, bestaaende af en Formand og 3 Medlemmer. Det. optog
i sig en mindre, teknisk Skole, »mekaniska Skolan« kaldet, som havde eksisteret siden 1813 i
Forening med kgl. Modellkammeren, hvor Instituttet, fik sit første Lokale.
Instituttets Opgave skulde være at give unge Mænd, der ønskede at uddanne sig til teknisk
Virksomhed, den fornødne videnskabelige Dannelse, at afgive Erklæringer i tekniske Sager, der til-
stilledes Skolen fra Autoriteter og at staa Industrien bi med Raad og Oplysninger.
Der blev ikke fordret noget bestemt Kundskabsmaal som Betingelse for Adgangen, men der
fandtes i Statutterne en Bestemmelse om, at saafremt en saadan Betingelse blev opstillet, vikle der
ved Skolen være at give den til Opnaaelsen af disse Kundskaber sigtende Undervisning.
11