Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

Fra Begyndelsen af var en teknisk Søndags- og Aftenskole forenet med Instituttet, men dettes Virksomhed som Helhed betragtet synes ikke at have været tilfredsstillende, dels fordi Eleverne optoges med utilstrækkelige Kundskaber og Undervisningen derfor for en stor Del omfattede de almindelige, elementære Skolefag, dels fordi man øvede Eleverne i rent praktiske Færdigheder med Tilsidesættelse af den videnskabelige Uddannelse. Der kom vel efterhaanden flere tekniske Under- visningsfag til, men Bestyrelsen og Lærerne vare ikke altid enige om Ordningen af Skolens Under- visning, saa at det ikke er rimeligt, at den er foregaaet efter nogen bestemt Plan. I 1846 blev Skolen imidlertid reorganiseret, den fik nye Statutter, og det ene Undervisnings- fag efter det andet kom i Tidens Løb til. Af stor Betydning var det, at Skolen i 1863 fik sin egen rummelige og tidssvarende Bygning, hvortil der inklusive Monteringen var bleven bevilget 480,000 Kr. I Aaret 1869 blev Undervisningen i Bjærgværksdrift, der før havde fundet Sted ved Bjærg- værkskolen i Falun, samt endvidere Uddannelsen af Civilingeniører, som hidtil var foregaaet ved Krigshogskolan, henlagt under teknologiska Instituttet. Bjærgværkskolen fik sin egen Bygning, og Instituttets Bestyrelse blev forstærket med 2 Medlemmer, valgte af »Brukssocieteten«. Af de ordinære Elever, for hvilke Undervisningen var gratis, fordredes efter 1848 en Alder af mindst 16 Aar og de samme Kundskaber i Matematik og et af Sprogene: Fransk, Engelsk eller Tysk som til Studentereksamen, hvilket var en for Skolen særdeles heldig Foranstaltning, hvorved Undervisningens hele Standpunkt hævedes betydeligt. Skolen besøgtes desuden af Ekstraelever, af hvilke ingen Adgangsprøve fordredes, men som inaatte betale for deres Undervisning. Skolen var delt i en lavere, etaarig Afdeling, i hvilken Undervisningen, der var fælles for alle Elever, tjente som Forberedelse til den højere Afdeling, som atter var delt i fire Klasser til Uddannelse af Mekanikere, Kemikere, Bjærgværks- og Civilingeniører. Undervisningen havde efter 1851 en Varighed af 3 Aar i begge Afdelinger tilsammen og omfattede ifølge Statutterne af 1871, naar Fagene i alle fire Klasser medregnes, følgende Videnskaber: Analytisk Geometri, Differential- og Integralregning. Beskrivende Geometri og Tegning. Fysik og Kemi. Rationel og teknisk Mekanik. Mekanisk og kemisk Teknologi. Mineralogi og Geognosi. Metallurgi og Jernværksdrift. Bjærgværksdrift. Hus-, Vej- og Vanclbygning. Landmaaling og Nivellering. Værkstedsarbejde. Den 7cle Juni' 1872 nedsatte Kongen en Kommission for at tage under Overvejelse, hvilke Foranstaltninger der burde træffes for at forbedre Landets tekniske Undervisning og navnlig, hvorvidt en Del andre tekniske Læreanstalter burde forenes med det teknologiske Institut til en eneste teknisk Højskole. Kommissionen foreslog virkelig i sin Betænkning af 4. Novbr. 1873