Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

83 en Sammensmeltning af teknologiska Instituttet med Skogsinstituttet, Landtmateriundervisningen og farmaceutiska Instituttet; men der blev fra forskellige Sider rejst Indvendinger imod Foreningen, og denne blev ikke heller approberet af Kongen, hvorimod der i 1876 blev etableret et 4-aarigt Kursus for Arkitekter ved Instituttet samtidigt med, at Varigheden af Kursus for Mekanikere, Bjærgværks- og Civilingeniører blev udvidet til 3 Aar foruden Undervisningen i den fælles Afdeling. Instituttet fik ved samme Lejlighed Navn af »Kgl. tekniska Hogskolan«, og fra Begyndelsen af Aaret 1877 blev Skolens Overbestyrelse fra Civil-Departementet henlagt til Ekklesiastik-Departementet. Arkitekternes tekniske Uddannelse er altsaa som saa mange Steder i Udlandet henlagt under den polytekniske Skole, men det turde være meget tvivlsomt, hvorvidt den dér er paa sin rette Plads, eller om den ikke snarere burde henhøre under Akademiet for de skønne Kunster. Naar dette ikke finder Sted er det vel ogsaa væsentlig kun begrundet dels i pekuniære Forhold, idet det vilde blive forholdsvis meget dyrt at etablere et selvstændigt Kursus for et mindre Antal Elever, og dels i Kunstskolernes Frygt for at man, ved af drage et ukunstnerisk Element ind under deres Virkeomraade, skulde være udsat for at tabe Karakteren af rén Kunstanstalt. 2. Chalmerska Slbjdskolan i Gotéborg eller Chalmers tekniske Læreanstalt. Ligesom cle to norske, tekniske Højskoler har den Chalmerske Skole i Gøteborg, hvis tørste Oprindelse skyldes et ved Kancelliraad W. Chalmers testamentariske Bestemmelse i Aaret 1811 stiftet Legat, udviklet sig til noget ganske andet end oprindelig tilsigtet, og i dens første Levetid førte den tilmed en langt beskednere Tilværelse end nogen af de ovenfor nævnte to Skoler, ligesom Bestyrelsen ikke synes at have været paa det rene med Skolens Formaal. Det har været Testators Hensigt ved Legatets Hjælp at foranledige Oprettelsen af en Skole, i hvilken den fattige Arbejderbefolknings Børn gratis kunde faa en lavere, teknisk Undervisning; men det skyldes sikkert en Misfors taaelse fra »Frimurare-barnhus-direktionen«s Side, i hvis Hænder Skolens Indretning og Midlernes Bestyrelse var lagt, at disse i Aarene 1823—29 anvendtes til en Haandgerningsskole for fattige Børn. Skolens Oprettelse som teknisk Elementar skole maa derfor regnes fra 1829, da den blev stillet under Professor C. Palmstedts Ledelse, og dens Undervisningsprogram kom til at omfatte Elementerne af Matematikken, Fysikken, Kemien og Mekanikken, foruden teknisk Kemi, Arbejder i det kemiske Laboratorium, geometrisk Tegning og Værkstedsarbejde samtidigt med, at den blev for- synet med det fornødne Undervisningsapparat. Skønt Skolen fra den Tid af trivedes godt, og dens Elevantal i de to første Aar steg fra 10 til 47, synes Stemningen ikke at have været udelt til Gunst for den, hvis man skal dømme efter et i 1834 fremsat Forslag om at nedlægge den som teknisk Læreanstalt for at oprette en Arbejds- stole for fattige Børn i Stedet; men dette Forslag blev dog heldigvis ikke taget til Følge. Fra 1835 modtog Skolen et Bidrag paa 3000 Kr. aarlig af Staten, som derved fik Ind- flydelse paa dens fremtidige Ledelse, og ved kgl. Resolution al 28. Septbr. 1836 blev dens Bestyrelse sammensat af Landshøvdingen som Formand og af fem andre Medlemmer, nemlig Stiftets Biskop, il*