Den tekniske Undervisning og den dermed i Forbindelse staaende kunstneriske Undervisning i Sverige, Norge og Danmark
En sammenlignende historisk Oversigt

84 en kundskabsrig og anerkendt dygtig Fabrikant, samt tre Medlemmer af ^Frimurare-barnhus- clirektionen«. Fra nu af udviklede Skolen sig jevnt, dens Indtægter voksede og dens Undervisningsprogram udvidedes stadigt, saa at dette i 1851/52 indeholdt følgende Fag: Fysik; Matematik; almindelig og teknisk Kemi i Forbindelse med Laboratoriearbejder; Teknologi; praktisk Mekanik; Frihaandstegning; geometrisk og Projektionstegning; Maskintegning; Modellering; Værkstedsarbejder; Tysk og Engelsk. Ved kgl. Resolution af 26. Septbr. 1862 stadfæstedes nye Statutter for Skolen, ifølge hvilke Undervisningen blev delt, i en lavere og en højere, hvilken sidste meddeltes i et 3-aarigt Kursus for Mekanikere, Kemikere og Bygningsteknikere. Den højere Afdeling, hvis Undervisning indbefattede Differential- og Integralregning, stod som en Mellemting mellem en teknisk Elementarskole og en teknisk Højskole; den uddannede Værkmestre, Fabriksbestyrere og Bygningskonduktører, men den var endnu ikke paa det Standpunkt, at der derfra kunde udgaa fuldt videnskabeligt uddannede Ingeniører. For at blive optaget i den lavere Afdeling udkrævedes blot almindelige Almueskole-Kund- skaber, hvorimod der som Betingelse for Adgangen til den højere Afdeling stilledes det Maal af Kundskaber, som udfordres til at tage Realafgangseksamen. Ifølge Undervisningsprogrammet for 1873/74 vare Fagene følgende: I den lavere Afdeling: Algebra; plan Geometri; beskrivende Geometri; geometrisk Tegning; Frihaandstegning; Modellering; Værkstedsarbejde; Teknologi; Elementerne af Mekanikken og den uorganiske Kemi. Paa de fire første Fag nær var Undervisningen fælles for den lavere Afdeling og Elever af første eller anden Aargang i den højere Afdeling. I det treaarige Kursus for den højere Afdeling var Undervisningen det første Aar fælles for alle Elever, men de to sidste Aar clelt i tre'særlige Retninger, nemlig for Mekanikere, Kemikere og Civilingeniører. Undervisningsfagene, der saa vidt muligt foredroges fælles for Elever i de to Afdelinger og af de forskellige Retninger, vare i alt følgende: Algebra; plan Geometri; plan Trigonometri; Stereometri; analytisk Geometri; Differential- og Integralregning; rationel Mekanik. Fysik; elementær Mekanik; uorganisk, organisk og teknisk Kemi; Arbejder i Laboratoriet. Mineralogi; Geognosi. Teknologi; Maskinisere; Maskinkonstruktion. Beskrivende Geometri; Landmaaling; geometrisk Tegning. Borgerlig Bygningskunst; Vej- og Vandbygning. Frihaandstegning; Modellering; Værkstedsarbejde. Den Chalmerske Legatkapital var anvendt til i Aarene 1867—69 at opføre en ny Bygning for Skolen, med en Bekostning af 230,000 Kr., hvorefter den ældre Bygning blev indrettet til at udlejes til privat Brug. Goteborg Kommune skænkede Grunden til den nye Bygning, og Statskassen forhøjede sit aarlige Bidrag, der efterhaanden var blevet forøget fra 3,000 til 13,500 Kr., til 32,000 Kr.