Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring
Forfatter: Theo. Kautny
År: 1914
Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik
Sted: København
Sider: 128
UDK: 665.882
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
ligger ved 1084° C., dets Kogepunkt ved 1500° C., og dets
Vægtfylde er 8,8.
I ophedet Tilstand forener Kobber sig let med Luftens
Ilt under Dannelse af Kobberilte, som først lægger sig paa
Overfladen, men senere opløses i det stivnede Metal.
Kobberets Farve er lys lakserød, men naar Metallet iltes,
gaar den over i mørk kobberrødt.
Naar man bryder en svejset eller loddet Kobbergenstand
paa tværs af Sømmens Retning, vil man engang imellem
finde, at den lys lakserøde Farve i Bruddet gaar over i mørk
teglrødt. Kobberet siges da at være forbrændt.
I en rigtig indstillet Acetylenflamme tilføres der Ace-
tylenen gennem Brænderen kun saa megen Ilt som er nød-
vendig for at forvandle Acetylenen til fri Kulilte og fri Brint.
Hvis der derimod findes Overskud af Ilt i Svejseflammen,
saa indtræder der en fuldstændig Forbrænding af Gassen til
Kulsyre og Vand, og den Del af Flammen, som indeholder
disse Forbrændingens Slutprodukter, har ingen reducerende
Egenskaber. Ved Overophedning af den dannede Vand-
damp opstaar der nemlig fri Ilt, som ved Svejsningen forener
sig med Kobberet.
Det smeltede Kobber har stor Evne til at opløse Gasser,
navnlig Brint. Naar Kobberet størkner, frigøres disse Gasser
paany og trænger i Blærer op til Overfladen, hvor de gaar
itu og derved spalter Metallet i fine Dele.
Hvis en Kobbersvejsefuges Overflade stivner under Af-
kølingen inden disse Gasblærer bliver frigjort af det smeltede
Metal, saa dannes der porøse Steder i Kobbermassen. Disse
Egenskaber hos Kobberet tvinger til visse Forsigtigheds-
regler ved autogen Kobbersvejsning.
Ogsaa ved Lodning af Kobber indtræder et lignende For-
hold, hvorfor man maa forhindre, at saavel det smeltede
Metal som de omgivende Dele optager Ilt fra Luften. Dette
forebygges i Almindelighed ved Anvendelsen af Svejse-
pulver af en saadan Beskaffenhed, at dets Smeltepunkt
ligger umiddelbart under Kobberets, medens dets Forgas-
ningstemperatur maa ligge højere end Kobberets Smelte-
punkt.
Som Svejsepulver anvendes i Industrien i Almindelighed
en Blanding af Borater og Silikater. I dette Svejsepulver