Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring
Forfatter: Theo. Kautny
År: 1914
Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik
Sted: København
Sider: 128
UDK: 665.882
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
109
punkt, men derimod saa tæt til dette som muligt. Nikkel-
svejsning er blevet en meget betydelig Industri, og den vil
sikkert tage endnu større Omfang, naar Kunsten at svejse
Nikkel først bliver almindelig bekendt.
Nikkel har særlig stor Tilbøjelighed til at forbinde sig
med Ilt.
En godt udført Nikkelsvejsning viser i Fugen ganske den
samme Struktur som det øvrige Materiale.
Sølv.
Ved autogen Svejsning af Sølv indtræder ganske de
samme Forhold som ved Nikkelsvejsning, og den forud om-
talte Hammerbehandling maa ogsaa her anses for den bedst
anvendelige.
Guld.
Guld forholder sig under den autogene Svejsning ganske
anderledes end Nikkel og Sølv, og inden for Bijouteri-
branchen anvendes den autogene Svejsning meget. Ved
Bearbejdning af Guld behøver man blot at sammensmelte
de Dele, som skal svejses, da Metallet uden Vanskelighed
flyder sammen.
Aluminium.
Aluminium er et af de teknisk vigtigste Metaller, og
intet Metal forekommer i saa store Mængder paa Jorden
som dette. I Forbindelse med Ilt danner det Lerjord,
som sammen med forskellige andre Aluminiumsforbindelser
udgør omtrent 8 % af hele Jordskorpen. Som Følge af
Metallets store Tilbøjelighed til at forene sig med Ilt, kræves
der overordentlig store Energimængder til at frigøre det