Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

1 6 Bearbejdning af meget tynde Plader. Som Følge af den lave Forbrændingstemperatur bliver det ved den metalliske Afledning fremkaldte Varmetab saa stort, at lokal Ophed- ning til Metallets Smeltepunkt ikke kan naas ved jævnt tynde Plader. 4. Benzin- eller Benzoldampe. Dampene fra flydende Kulbrinte viser ved deres An- vendelse til autogen Svejsning lignende Egenskaber som Blaugas. En Benzol-Svejseflammes Temperatur er højere end en Lysgas-Svejseflammes og kan vel naa 2,800° C, dog staar den i saa Henseende betydelig tilbage for Acetylen- Iltflammen. En Række Undersøgelser har givet som Re- sultat, at Benzolsvejsning er økonomisk og kvalitativt mindre fordelagtig end Acetylen-Iltsvejsning. De til Benzol- svejsning nødvendige Apparater har den Fordel at være haandterlige, og Fremgangsmaaden kan med Fordel anvendes i forskelligt Øjemed, navnlig naar det ikke drejer sig om sværere Arbejder. 5. Acetylen. Acetylen er den Gas, som i de senere Aar mere og mere tages i Brug til den autogene Svejsning. Dette Forhold har sin Grund i den særlige Maade, paa hvilken Acetylenen forbrænder i en Iltstrøm. Acetylen er en kemisk Forbindelse af 2 Dele Brint og 2 Dele Kul (C2 H2) og dens Forbrænding, d. v. s. dens Forbindelse med Ilt, foregaar i to adskilte Forbrændingsfaser under Dannelse af en Mellemzone, som bestaar af de reducerede Forbrændingsprodukter fra den første Fase, d. v. s. af Kulilte og Brint, idet disse første For- brændingsprodukter først i Flammens ydre Kappe forener sig med Luftens Ilt til Forbrændingens Slutprodukter, Kulsyre og Vand. Ved den autogene Svejsning virker den i Flammen først forekommende Forbrændingsfase, og saavel