Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring
Forfatter: Theo. Kautny
År: 1914
Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik
Sted: København
Sider: 128
UDK: 665.882
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Acetylenapparater.
Ved den autogene Svejsning hør man i størst mulig
Udstrækning anvende stationære Acetylenapparater, hvis
Installation og Udførelse bør svare til de paa Stedet gæl-
dende Forskrifter. Ved Installationen af et Acetylenværk
har Ejeren Pligt til at underrette Politiet herom, Besigtigelse
af Anlægget iværksættes da af dette.
Transportable Apparater maa anvendes indendørs i
Overensstemmelse med de lovlige Bestemmelser som i
Almindelighed plejer at være aftrykte i Raadstueplakaterne.
Ved Fabriksanlæg, hvor autogene Svejsningsarbejder stadig
forekommer, er stationære Anlæg at foretrække, da disse
bliver betydelig mere økonomiske, og da man ved An-
vendelsen af saadanne Anlæg undgaar en skadelig Over-
ophedning af Gassen under Udviklingen.
Acetylen er en kemisk Forbindelse af 2 Atomer Kul og
2 Atomer Brint (C2U2). Da Kul er 2-atomigt, danrer Ace-
tylen en umættet Forbindelse, og der hersker derfor i Ace-
tylenmolekylet en vis indre Spænding, som medfører, at
Gassen allerede ved den forholdsvis lave Temperatur af
480° C gaar over til andre under Acetylengruppen hørende
Forbindelser. Dette Forhold er kendt under Navnet Poly-
merisation. Saadanne højere Forbindelser hørende til
Acetylengruppen er Benzin, Benzol, Styrolin, Naftalin
o. s. v. Altsaa er ogsaa Benzol en af Acetylenens polyme-
riske Forbindelser, og ligesom alle disse har ogsaa Benzolen
andre fysiske Egenskaber end Acetylen. Herved forklares
det, hvorfor Forsøgene med at anvende Benzoldampe i
Stedet for Acetylen til autogen Svejsning ikke har kunnet
give de ventede Resultater.
Ved Behandlingen af Calciumcarbid med Vand frigøres
en betydelig Mængde Varme, som beregnes til at være 450
store Kalorier pr. kg forgasset Carbid. En stor Kalorie er
den Mængde Varme, som kræves til at opvarme 1 Liter
Vand 1° C. Hvis man derfor paa een Gang sønderdeler
1 kg Carbid med 4’/a Liter Vand, saa opnaas Vandets For-
gasningstemperatur, d. v. s. 100° C, og ved den Forgasning
af Vandet, som saaledes linder Sted, formindskes Mængden