ForsideBøgerHaandbog I Autogen Sveisning & Skæring

Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

Forfatter: Theo. Kautny

År: 1914

Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik

Sted: København

Sider: 128

UDK: 665.882

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
9 Acetylenapparater. Ved den autogene Svejsning hør man i størst mulig Udstrækning anvende stationære Acetylenapparater, hvis Installation og Udførelse bør svare til de paa Stedet gæl- dende Forskrifter. Ved Installationen af et Acetylenværk har Ejeren Pligt til at underrette Politiet herom, Besigtigelse af Anlægget iværksættes da af dette. Transportable Apparater maa anvendes indendørs i Overensstemmelse med de lovlige Bestemmelser som i Almindelighed plejer at være aftrykte i Raadstueplakaterne. Ved Fabriksanlæg, hvor autogene Svejsningsarbejder stadig forekommer, er stationære Anlæg at foretrække, da disse bliver betydelig mere økonomiske, og da man ved An- vendelsen af saadanne Anlæg undgaar en skadelig Over- ophedning af Gassen under Udviklingen. Acetylen er en kemisk Forbindelse af 2 Atomer Kul og 2 Atomer Brint (C2U2). Da Kul er 2-atomigt, danrer Ace- tylen en umættet Forbindelse, og der hersker derfor i Ace- tylenmolekylet en vis indre Spænding, som medfører, at Gassen allerede ved den forholdsvis lave Temperatur af 480° C gaar over til andre under Acetylengruppen hørende Forbindelser. Dette Forhold er kendt under Navnet Poly- merisation. Saadanne højere Forbindelser hørende til Acetylengruppen er Benzin, Benzol, Styrolin, Naftalin o. s. v. Altsaa er ogsaa Benzol en af Acetylenens polyme- riske Forbindelser, og ligesom alle disse har ogsaa Benzolen andre fysiske Egenskaber end Acetylen. Herved forklares det, hvorfor Forsøgene med at anvende Benzoldampe i Stedet for Acetylen til autogen Svejsning ikke har kunnet give de ventede Resultater. Ved Behandlingen af Calciumcarbid med Vand frigøres en betydelig Mængde Varme, som beregnes til at være 450 store Kalorier pr. kg forgasset Carbid. En stor Kalorie er den Mængde Varme, som kræves til at opvarme 1 Liter Vand 1° C. Hvis man derfor paa een Gang sønderdeler 1 kg Carbid med 4’/a Liter Vand, saa opnaas Vandets For- gasningstemperatur, d. v. s. 100° C, og ved den Forgasning af Vandet, som saaledes linder Sted, formindskes Mængden