Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

14 men med Kalkslammen i Kanaler eller Kalkgruber, saa finder her en Efterudvikling Sted, som kan fremkalde Eks- plosioner. Anvendelsen af overhedet Acetylen medfører let for- brændte Svejsefuger. Naar en Del af Kullet i en saadan Acetylen nemlig udfældes i Form af Tjæreprodukter, for- vandler den sig til en Blanding af Acetylen med fri Brint og andre Kulbrinteforbindelser. I smeltet Tilstand har Jernet stor Tilbøjelighed til at optage Brint, og naar det smeltede Metal gaar over i fast Form, frigøres Brinten paany, hvorved Svejsefugen bliver skumagtig eller porøs. Denne Skumning i Svejsefugen foraarsager, at Jernet deles i tynde Hinder, som synker ned i Metallet, naar Blærerne springer i Svejseflammen. Findes der da i Flammen frit Kul, saa trænger dette ind i de tynde Hinder, Jernet optager paa denne Maade Kul, og som Følge heraf kan blødt Smedejern faa Karakter af Staal i Svejse- fugen, ja, endog Egenskaber som Støbejern. Svejsefugen bliver saaledes haard og sprød. Fig. 10. Transportabelt Acetylenanlæg med Tilførsel af Carbiden i en Daase. Hvis overophedet Ace- tylen bruges, kan dette desuden have til Følge, at Forholdet mellem Ace- tylenen og Ilten, hvilket Forhold alene afhænger af Injektortrykket i Bræn- deren, foraarsager, at der i selve Flammen opstaar et Overskud af Ilt, d. v. s. i fri Tilstand. Dette med- fører, at den fri Ilt forener sig med det smeltede Jern, og Svejsefugen bliver brændt. Ved Acetylenapparater, hvor ogsaa kornet Carbid eventuelt kan anvendes, danner der sig omkring de smaa Carbidkorn, naar disse paa Grund af deres Vægt synker til Bunds, smaa Blærer, som haardnakket hænger ved og følger Kornene. Naar Blæren efterhaanden er blevet tilstrækkelig stor, stiger den paany op til Vandoverfladen, førende Carbid-