Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring
Forfatter: Theo. Kautny
År: 1914
Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik
Sted: København
Sider: 128
UDK: 665.882
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
heraf kan man i den i saadanne Apparater udviklede Gas
kun paavise Spor af Svovlbrinte.
Fosforbrinte st aar Ilt nær, og hvis man derfor ved autogen
Svejsning anvender Acetylengas med ringe Fosforbrinte-
indhold, saa virker denne Fosforbrinte som Reduktions-
middel paa Svejsefugens Metal. Fosforbrinte optager nemlig
Metallets Ilt, og forener sig med denne til Fosforsyre.
Paa Grund heraf er det fordelagtigst, ved rigtig dimen-
sionerede Apparater efter Systemet oCarbid i Vand«, ikke
at fylde Rensningsapparatet med kemisk Rensningsmasse;
derimod bør det fyldes med Tørremasse for at tørre den
gennemstrømmen de Acetylen.
Fig. 17. Kemisk
Rensningsapparat
til hygroskopisk
Rensningsmasse.
Fig. 18. Kemisk
Rensningsapparat
for ikke-hygrosko-
pisk Rensningsmasse.
Anderledes forholder det sig med Overskylnings- eller
Dykkeapparaterne, da der i disse savnes det tilstrækkelige
Middel til at oplose de dannede Svovlbrinte; ved saadanne
Apparater maa man derfor nøje sørge for Ombytning af den
kemiske Rensningsmasse, naar det er nødvendigt.
Af saadanne Rensningsmasser kommer Klorpræparater,
f. Eks. den meget brugte Puratylen eller Kromsyreopløs-
ninger til Anvendelse.
Naar hygroskopiske Rensningsmasser bruges, er det
fordelagtigst at lade Acetylenen gennemstrømme Renseren
i Retning fra oven og nedad, medens Gassens Passage ved
andre Rensningsmasser bor foregaa fra neden og opad.