Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

23 Slangeledninger. Tilførslen af Acetylen og Ilt til Svejsebrænderen sker gennem Slangeledninger, som kan være enten af Gummi eller af Metal. Naar Acetylenen staar under lavt Tryk, er Gummislanger tilstrækkeligt, dog bør man paase, at de er saa stærke, at de ikke sprænges. Hvis man til Acetylenen bruger meget tynde og bløde Slanger, saa trækker disse sig flade paa Grund af Iltens Sugning, i hvilket Tilfælde Bræn- deren begynder at knalde; det samme Forhold indtræder, hvis man kommer til at træde paa Acetylenslangen. Sprængning af Slanger opstaar sædvanligvis paa det Sted, hvor de er trukket ind over vandrette Nipler. Paa saadanne Steder kan Sprængning af Slangen forhindres ved at man omlægger Niplen og det nærmeste Stykke af Slangen med en Staaltraadsbesnøring. For Tilførslen af Ilten kræves Slangeledninger, som kan modstaa denne Gas’ høje Tryk, og her bruges sædvanligvis Gummislanger med Vævindlæg. Slangernes Diameter bør for Iltslangens Vedkommende ikke være under 6 mm og for Acetylenslan- gens ikke under 8 mm. Hvis Slangestykkerne er forsynede med Koblinger (Omløbere), maa man omhyggelig disse er i god Stand. Skulde en Gummislange blive læk, skæres det utætte Stykke bort, og de to Ender forenes ved en Stump passe, at Pakningen i Fig. 24. Udbedring af en bristet Gummislange. Rør. Da Metalslangernes Tætning som bekendt frembringes ved et Gummiindlæg, bør man nøje passe, at Svejseflammen ikke kommer i Berøring med Slangen, da Gummiindlægget i saa Fald brændes bort, og Slangen saa bliver utæt. En beskadiget Metalslange lader sig ikke reparere. Mange Steder bruges ved autogene Svejsninger ogsaa Gummislanger, der er overspundne med Traad; for saadanne Slanger gælder det samme, som er sagt om Gummislanger.