Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

 lumenforøgelse af Ilten, som foraarsager, at der, alt efter den nævnte Spirals forskellige Opvarmning, opstaar For- andringer i Blandingsforholdet og dermed ogsaa i Bræn- derens Funktion. Ved Fabrikationen af Svejsebrændere er taget som Norm, at for hver Millimeter Godstykkelse, som skal bearbejdes, fordres et Forbrug pr. Time af 80 Liter Acetylen og 100 Liter Ilt, og ved Bearbejdning af en 10 mm Jernplade bør der altsaa anvendes en Svejsebrænder, som forbruger pr. Time 800 Liter Acetylen og ca. 1000 Liter Ilt. En øvet Svejser arbejder bedst med større Brændere, og hans Arbejdsresultat forhøjes ogsaa derved, at Mængden af forbrugt Gas formindskes. Dette forklares derved, at ved hurtigt Arbejde borttager de Svejsefugen omgivende Metaldele mindre Varme fra denne. Skærebrændere. Man skelner mellem 2 forskellige Slags Skærebrændere, nemlig: 1. Skærebrændere, hvor Skære-Ilten strømmer ud gennem et centralt Mundstykke, omkring hvilket der er anordnet et ringformet Udløb for den til Forvarmeblusset nød- vendige Knaldgas (d. v. s. Gasblanding bestaaende af Ilt og Brændgas). 2. Skærebrændere, bestaaende af en sædvanlig Svejse- brænder med et paa denne anbragt Mundstykke til Ilt. Den autogene Skæring grunder sig paa den Egenskab hos Jernet, at det forbrænder i en Iltstrøm, naar det først er ophedet til en bestemt høj Temperatur. Brændgasflammen i Skærebrænderen har til Opgave at frembringe en lokal Ophedning af Materialet, hvorefter Ilten blæses mod det saaledes ophedede Sted af Jernet i en koncentreret Straale.