Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

46 Jern med mindre end 0,5 pCt. Kulholdighed kaldes alt efter den Maade paa hvilken det er fremstillet for Svejse- jern eller Flusjern. Jern med 0,5—1,5 pCt. Kulholdighed kaldes Staal. Jern med højere Kulholdighed er kendt som Støbejern eller Raajern. Kullets forskellige Tilstand i Jernet. I smeltet Jern befinder Kullet sig altid i opløst Tilstand, ligesom f. Eks. Salt opløst i Vand. Naar Jernet stivner, gaar Kullet over i andre Former og kan da f. Eks. som i Fig. 44. Glatetset Tværsnit gennem en god Svejsefuge. Smedejern danne Temperkul eller Jerncarbid eller som i graat Raajern forvandle sig til Grafit. Det kan ogsaa blive i Jernet i opløst Tilstand, og i saa Fald danner Jernet alt efter Kulholdigheden Staal eller hvidt Raajern. For Arten af disse Forvandlingsprocesser er andre i Jernet værende Stoffer medbestemmende, og af saadanne kommer hovedsagelig Silicium og Mangan i Betragtning. Silicium befordrer i Raajernet Dannelsen af Grafit; naar der findes Mangan faas Staal og hvidt Raajern. Alt efter det i Jernet værende Kuls Form eller Mængde kan Jernet have vidt forskellige Egenskaber, og dette Forhold er af den største Betydning ved den autogene Svejsning. Hvis Brint anvendes som Brændgas ved den autogené Svejsning, vil der altid indtræde en lokal Formindskelse af Kulholdigheden.