ForsideBøgerHaandbog I Autogen Sveisning & Skæring

Haandbog I Autogen Sveisning & Skæring

Forfatter: Theo. Kautny

År: 1914

Forlag: A/S Dansk Ilt- og & Brintfabrik

Sted: København

Sider: 128

UDK: 665.882

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 164 Forrige Næste
48 Svejsefuge. Jernet sønderdeles nemlig i tynde Hinder, som omgiver de udstødte Gasblærer. Hvis Svejseflammen nu ogsaa indeholder frit Kul, trænger dette red i Hinderne; naar Blærerne springer, synker Hinderne tilbage i det smeltede Metal, og der fremkommer saaledes en Forøgelse af Svejsefugens Kullioldighed. Fig. 48. Spor af forøget Kulholdighed i Svejsefugen. Smedejern eller Flusjern kan i Svejsefugen paa samme Maade antage Karakteren af Staal, ja, endog af Stobejern. Svejsefugen bliver i saa Fald haard og sprød. Fig. 49. Stærk Forkulning af Svejsefugen. Det smeltede Jern har endvidere ogsaa den Egenskab let at forene sig med Ilt, d. v. s. at forbrænde. Med Jernets stigende Temperatur forøges dets Tilbøjelig- hed til at optage Ilt, og da Sønderdelingen af Vandets For- brændingsprodukt, d. v. s. overophedet Vanddamp, ligeledes lettere finder Sted ved stigende Temperatur, saa bliver Følgen heraf ved autogen Svejsning med Brint-Ilt, at den Ilt, som ved en bestemt Temperatur frigøres af den overhedede Vanddamp, med Begærlighed optages af det smeltede Jern. Alt efter den Grad, i hvilken Jernet har forenet sig med Ilten, skelner man mellem Overophedning og Forbrænding