Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
DAMPLOKOMOBILET Den Hestekraft, der bliver bestemt ved Bremsning, er Maskinens virkelige eller effektive Hestekraft. Forskellig fra denne er den indicerede Hestekraft, der er det Arbejde, som afgives af For- brændingsluften i Forbrændingsmotorerne eller af Dampen i Damp- maskinen til Maskinens Stempel. Dette Arbejde, der er saa meget større end det virkelige Arbejde, som Maskinens egen Modstand, lader sig forholdsvis let bestemme og benyttes ofte med Angivel- sen af Dampmaskinens Hestekraft, men man maa da altid for at faa Maskinens virkelige Hestekraft trække omtrent 20 % derfra. En nu ganske forældet Angivelsesmaade, der dog ikke destomin- dre hyppigt benyttes ved Damplokomobiler, er nominel Heste- kraft. Denne Betegnelsesmaade hidrører fra Dampmaskinens tid- ligste Tid, da det benyttede Damptryk kun var ringe, saaledes at hele den Trykforskel, man arbejdede med, var omtrent 1 Atm. Med dette som Forudsætning stillede man en Formel op (govern- ment rule), hvori kun Maskinens Maal indgik, ofte endda saa- ledes, at den Vej, Stemplet beskrev i Minuttet, vilkaarligt valgtes til 200'. Det følger af sig selv, at moderne Maskiner med det langt højere Drivtryk kan yde betydelig mere, ved Lokomobiler saaledes ofte 272 Gang saa meget som angivet. Naar Benævnel- sen ikke destomindre har holdt sig saa længe, skyldes det, at man igennem Angivelsen af nominel Hestekraft faar en Forestil- ling om Maskinens rent rumlige Forhold og derigennem ogsaa om dens Handelsværdi. Medens Maskinen og Kedelen ved faste Anlæg som Regel ligger adskilte, er de ved flyttelige Anlæg eller, som man sæd- vanligvis kalder dem, Lokomobiler, samlede i en fælles Enhed, ved at Maskinen er anbragt ovenpaa Kedelen.