Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
foreskriver en ganske bestemt mindste Størrelse af Ventilaabningen
i Forhold til Kedelens Størrelse og Arbejdstryk. Ventilen er i Re-
gelen en Kegleventil, hvor Ventillegemet ved Hjælp af Vægt-
belastning holdes ned mod Ventilsædet. Ved selvkørende Loko-
mobiler kan Vægtbelastningen dog ombyttes med Fjederbelastning
af begge Ventiler. Vægtstangen er, som vist Fig. 8, forsynet
med Stoppere saaledes, at Belastningen ikke kan forøges, og
desuden er Stangen sikret saaledes, at Ventilen ikke kan afkastes,
selv om Vægten af en eller Grund skulde falde af.
Naar Dampen har naaet det største Tryk, hvortil Kedelen er
bestemt, aabner Sikkerhedsventilen sig, og Dampen blæser ud,
indtil Trykket igen er faldet under dette. Ofte vil det dog vare
noget, før Ventilen igen er lukket, selv efter at Trykket er faldet
under det tilladelige, idet Dampen under Udstrømningen trykker
paa en større Flade af Ventilen, end naar den er lukket. Man
staar sig da ved, for at undgaa unødvendigt Damptab, at trykke
Ventillegemet ganske lempeligt mod Ventilsædet. Under normale
Forhold behøver Sikkerhedsventilen ikke at blæse, og en hyppig
Blæsning tyder paa skødesløs Fyring. Sikkerhedsventilen maa
efterses ved hver Kedelrensning og skal mindst en Gang om
Dagen løftes lidt, for at man kan forvisse sig om, at den er i
Orden.
Vandstandsmærket.
Paa enhver Kedel skal der findes et tydeligt Metalmærke,
der angiver den laveste Stand, hvortil Vandet i Kedelen maa
falde.