Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
VINDMOTORER VED INGENIØR N. BALLE IVAedens Danmark fra Naturens Haand er højst stedmoderlig be- handlet, hvad opsparet Energi i Form af Kul og Olie an- gaar, kan det samme ikke siges at være Tilfældet med den Energi, der daglig produceres i Form af Blæst. Hermed maa vi endog siges at blive særdeles rigelig forsynet, og blæser der end ikke de stærkeste Storme ved vore Kyster, saa blæser det til Gengæld jævnt de fleste Dage Aaret rundt og da særlig i det nordlige og vestlige Jylland. 1 rigtig Forstaaelse heraf er der i disse Egne opstillet en stor Mængde Vindmotorer til Udnyttelse af Vindens Energi. Alligevel er det jo kun en uendelig lille Brøk- del af Luftens hele Energimængde, der herved bliver nyttig- gjort, og der er vel næppe Tvivl om, at man i Fremtiden, naar Olie og Kul begynder at slippe op, i langt højere Grad vil blive nødt til at udnytte Vinden, men hidtil har dens Uberegnelighed gjort det vanskeligt for den at konkurrere med andre Kraftkilder i større Stil. For danske Videnskabsmænd har det været en nærliggende Opgave at undersøge Lovene for Vindens Virkning paa et Vind- fang og dettes mest formaalstjenlige Konstruktion, og af Mænd, der har beskæftiget sig hermed, skal i første Række nævnes Pro- fessor la Cour, der paa Forsøgsmøllen i Askov har foretaget mange og indgaaende Undersøgelser over saavel Udnyttelsen som Opbevaringen af Vindens Energi. Blandt andet forsøgte la Cour gennem Forsøg at fastslaa, hvilken Vingeform, der maatte anses for den mest hensigtsmæs- sige, og som Resultat fandt han, at den gennem Aarhundrede byggede Møllevinge, kendt fra vore talrige Vejrmøller, paa det nærmeste svarede til Idealet. Det ideale Vindfang skal nemlig i Følge la Cour være 4-vinget og have en Vingebredde af a V& af Vingelængden. Den inderste Vi af Armen skal være ubelagt og Vingens Vinkel eller „Smig" med Vindfangets Plan 10 0 ved Vingespidsen, 15° paa af Radius og 20° paa Vs af Radius, medens Vinklen ved Centrum skulde være 25 °, hvis Vingen fort- sættes helt ind. Vingen skal med andre Ord være en vindskæv