Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

128 Grænser, hvorimod den Uregelmæssighed, der opstaar paa Grund af pludselige Vindstød, og som vilde have en ret uheldig Virk- ning, modvirkes en Del ved „Vippeforlaget", der bestaar af en Forlagsaksel, lejret paa en Vægtstang, belastet med en Vægt. Belastningen kan afpasses saaledes, at Remmen vil glide, hvis Hastigheden pludselig vokser. At foretage en fuldt ud retfærdig Sammenligning mellem Vindmotorer med Roser og Vindmotorer med Vinger lader sig vanskeligt gøre. Vi skal derimod endnu en Gang fremhæve de to Typers Ejendommeligheder. Vindrosen danner en solid, men noget tung Konstruktion særlig ved Roser med faste Vinger. Den gaar i Gang allerede for svage Vinde, og den giver mere Kraft for samme Vingedia- meter end Klapsejleren. Denne sidste udnytter dog ved de større Vindhastigheder Vinden bedre pr. m2 Vingeareal end Vindrosen, og dens Omdrejningshastighed er betydelig større — ca. 2,4 Gange Vindens — Vindrosens Hastighed er kun ca. 0,9 Gange Vindens — (store Vindroser gaar derfor langsomt og fordrer store Udveksllinger). Klapsejleren udnytter ikke de svage Vinde, og der skal en temmelig frisk Vind til at sætte den i Gang. For at danne sig et omend meget usikkert Skøn over, hvor- meget en Vindmotor kan producere af Hestekraft ved en given Vindhastighed, anføres følgende Tabel, der dog antagelig er gun- stigst for Vindrosens Vedkommende. VINDMOTORERS HESTEKRAFT Diam. af Vindfang i m Med 4 Vinger (har Motoren 6 Vinger tillægges 25—30 %) Med Rose 8 10 12 16 20 6 8 10 12 4 m Vind 0,8 1,0 1,6 2,5 3,6 0,8 1,4 2,1 3,0 5 » » 1,5 2,0 2,7 5,0 7,0 1,5 2,7 4,1 5,8 6 „ , 2,6 3,4 4,6 8,2 12,0 2,7 4,6 7,1 10,0 7 „ , 4,0 5,4 7,3 13.0 20,0 4,2 7,3 11,3 16,0 8 „ „ 6,0 8,0 11,1 19,7 30,0 6,3 11,0 16,7 23,8 Det fremgaar tydeligt af Tabellen, hvor stor Vindstyrkens Ind- flydelse paa Kraftproduktionen er, og man kan derfor ikke være i Tvivl om, at Vindfanget stedse maa anbringes saa højt, at Vinden virkelig paavirker det med hele sin Kraft. Det er derfor nød- vendigt, at Vindfanget rager op over sine Omgivelser, men dette er ikke nok, det bør saa højt op, at det er sikret mod Hvirvel- vinde fra opadgaaende Luftstrømme, som let opstaar, hvor Vinden f. Eks. træffer et skraat Tag. Den Bevægelse Vinden her faar opad, vil ofte fortsættes højt over Tagrygningen. Særlig uheldig er Forholdet i Hjørnerne af sammenbyggede Længer, hvor der