Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VANDKRAFTANLÆG
AF
INGENIØR N. BALLE
Skønt vi her i Landet ikke har Vandfald i den Forstand som i
vore nordlige Nabolande, har vi dog et ikke helt ringe Antal
større og mindre Vandløb, hvis Vandmængder repræsenterer en
ret betydelig Energi.
Hidtil er denne Energi dog kun i ringe Grad blevet udnyttet,
men netop for Tiden er der ved at foregaa en Forandring i dette
Forhold, idet Vandkraften i et Par af vore største jyske Aaløb
vil blive udnyttet rationelt ved Hjælp af meget store Turbinean-
læg kombineret med Vekselstrømsgeneratorer.
Endvidere er der, særlig under Krigen, bleven udbygget ikke
saa faa mindre Anlæg, dels til industrielle Virksomheder og dels
for Fremstilling af Elektricitet, og hvis de høje Brændselspriser
vedvarer, maa det antages, at flere vil følge.
Det maa dog erindres, at Vandkraften er en meget varierende
Kraft, og selv om den ikke er fuldt saa uberegnelig som Vinden,
saa vil den dog variere meget, baade efter Aarstiden og efter til-
fældige Begivenheder som Regnskyl og Tøbrud etc., saa kun
hvor der kan disponeres over et stort Reservoir i Form af en Sø
eller lignende kan Energien fuldt udnyttes og Reservedrivkraft
undværes.
Vandkraften er heller ikke saa billig som mange ved en
overfladisk Betragtning er tilbøjelig til at tro, thi Udbygningen
af Anlæget koster ofte store Summer, ligesom den Skade Op-
dæmningen af Vandet kan foraarsage paa opdyrkede Arealer ofte
kan forvolde store Erstatningsafgifter.
I Mangel af naturlige Vandfald skabes disse ad kunstig Vej
ved Hjælp af Dæmninger og Stigbord, og af Hensyn til de dyr-
kede Arealer udses saadanne Steder til Anlæget, hvor Terrænfor-
holdene begrænser Oversvømmelserne, men paa den anden Side
muliggør Dannelsen af et rummeligt Reservoir.
Naar Stedet for Anlæget er bestemt, skal Faldets Energi
eller Arbejdsevne bestemmes. Kendes Vandføringen i Kubikmeter