Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
i Udseende, — vi har kun visse Virkninger, kendte og kontrol-
lerede ved talrige Forsøg, at støtte os til, naar vi vil danne os
et Billede af Virkningens Aarsag, Naturkraften. Det Billede, man
herved danner sig, er oftest hentet fra andre lignende Fænomener
af mere stoflig og haandgribelig Art og kan gøre sin store Nytte
ved at anskueliggøre Egenskaber, der maaske ellers vanskeligt
erkendes. Men vi maa straks gøre os klart, at det kun er Bille-
der, vi anvender, Billeder, som kan danne Udgangspunkt for vi-
dere Slutninger, men som ikke paa alle Punkter slaar til.
Magnetismen. En Magnet kendes paa, at den har Evnen
til at tiltrække eller frastøde et Stykke Jern, der bringes i Nær-
heden af den. Karakteristisk for Magnetismen er, at den særlig
har Tilknytning til enkelte Stoffer, af hvilke Jern i alle Former
er det væsentligste. Endvidere, at dens Virkninger spores i en vis
Omkreds uden om Magneten.
Indenfor denne Omkreds vil Jernstykker blive tiltrukket eller
frastødt, uden at der tilsyneladende behøver at finde nogen For-
bindelse, end sige nogen Berøring Sted mellem Jernstykkerne og
Magneten.
Man kalder denne Omkreds,
Fig. 2.
indenfor hvilken Magnetkraften
N I IllllUttth $ kan sPores> f°r magnetiske
I Magnetismen kan frem-
Fig. 1. kaldes i et Stykke Jern blot
ved at anbringe dette i en
stærk Magnets Felt. Den derved fremkomne Magnetisme er imid-
lertid forholdsvis svag. Langt stærkere Virkning faar man ved
Hjælp af Elektricitet. Vikler man omkring en Jernstang en Led-
ningstraad i mange Vindinger (se Fig. 1 og 2) og sender en
elektrisk Strøm derigennem, vil det vise sig, at Jernstangen bliver
magnetisk, og — indtil en vis Grænse — des stærkere jo stærkere
elektrisk Strøm og jo flere Vindinger Ledningstraad man anvender.
Lægger man over en saadan Elektromagnet et Stykke Papir og
drysser Jernfilspaaner derpaa, vil man faa et meget anskueligt
Billede af det magnetiske Felt (se Fig. 3 og 4). Idet Jernfil-
spaanerne er smaa Jerndele,
. vil disse paavirkes af de
magnetiske Kræfter i Feltet,
— lægge sig tættest, hvor
r—; \ ''""k. \ Feltet er stærkest o. s. v. —
~■'/ ' og det viser sig nu, at Fil-
'—spaanerne lægger sig i gan-
Pig 3 ske bestemte Figurer, i Lin- Fig. 4.
jer, de saakaldte Kraftlinjer,
der straaler kosteformigt ud fra Magnetens Ender.
Disse Kraftlinjer viser sig tættest ved begge Ender af Magneten
— dens saakaldte Poler, — hvorimod ingen Linjer udstraaler fra