Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

139 i Udseende, — vi har kun visse Virkninger, kendte og kontrol- lerede ved talrige Forsøg, at støtte os til, naar vi vil danne os et Billede af Virkningens Aarsag, Naturkraften. Det Billede, man herved danner sig, er oftest hentet fra andre lignende Fænomener af mere stoflig og haandgribelig Art og kan gøre sin store Nytte ved at anskueliggøre Egenskaber, der maaske ellers vanskeligt erkendes. Men vi maa straks gøre os klart, at det kun er Bille- der, vi anvender, Billeder, som kan danne Udgangspunkt for vi- dere Slutninger, men som ikke paa alle Punkter slaar til. Magnetismen. En Magnet kendes paa, at den har Evnen til at tiltrække eller frastøde et Stykke Jern, der bringes i Nær- heden af den. Karakteristisk for Magnetismen er, at den særlig har Tilknytning til enkelte Stoffer, af hvilke Jern i alle Former er det væsentligste. Endvidere, at dens Virkninger spores i en vis Omkreds uden om Magneten. Indenfor denne Omkreds vil Jernstykker blive tiltrukket eller frastødt, uden at der tilsyneladende behøver at finde nogen For- bindelse, end sige nogen Berøring Sted mellem Jernstykkerne og Magneten. Man kalder denne Omkreds, Fig. 2. indenfor hvilken Magnetkraften N I IllllUttth $ kan sPores> f°r magnetiske I Magnetismen kan frem- Fig. 1. kaldes i et Stykke Jern blot ved at anbringe dette i en stærk Magnets Felt. Den derved fremkomne Magnetisme er imid- lertid forholdsvis svag. Langt stærkere Virkning faar man ved Hjælp af Elektricitet. Vikler man omkring en Jernstang en Led- ningstraad i mange Vindinger (se Fig. 1 og 2) og sender en elektrisk Strøm derigennem, vil det vise sig, at Jernstangen bliver magnetisk, og — indtil en vis Grænse — des stærkere jo stærkere elektrisk Strøm og jo flere Vindinger Ledningstraad man anvender. Lægger man over en saadan Elektromagnet et Stykke Papir og drysser Jernfilspaaner derpaa, vil man faa et meget anskueligt Billede af det magnetiske Felt (se Fig. 3 og 4). Idet Jernfil- spaanerne er smaa Jerndele, . vil disse paavirkes af de magnetiske Kræfter i Feltet, — lægge sig tættest, hvor r—; \ ''""k. \ Feltet er stærkest o. s. v. — ~■'/ ' og det viser sig nu, at Fil- '—spaanerne lægger sig i gan- Pig 3 ske bestemte Figurer, i Lin- Fig. 4. jer, de saakaldte Kraftlinjer, der straaler kosteformigt ud fra Magnetens Ender. Disse Kraftlinjer viser sig tættest ved begge Ender af Magneten — dens saakaldte Poler, — hvorimod ingen Linjer udstraaler fra