Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROMOTOREN
AF
PREBEN HEMPEL
ELEKTROINGENIØR, CAND. POLYT.
Elektromotoren er en Kraftmaskine, der omsætter elektrisk Energi
til mekanisk Kraft.
Man skelner mellem to Hovedgrupper af Elektromotorer, nem-
lig Jævnstrøms- og Vekselstrømsmotoren, der har faaet Navn efter
to Former, hvorunder den elektriske Strøm kan optræde, Jævn-
strømmen og Vekselstrømmen.
Det er Hensigten med disse Linjer at redegøre for Motorernes
Virkemaade, deres Pasning og Behandling for sluttelig at give en
lille Oversigt over de hyppigste Fejl, som kan optræde, Maaden
hvorpaa disse erkendes og Midlerne til eventuelt at rette dem,
eller Forholdsreglerne, der bør træffes for at hindre Fejlene i at
foraarsage større Skade.
Men kun med Kendskab til Motorens Bygning, hvilket igen
vil sige med Forstaaelse af, hvorledes Konstruktionen af Motoren
i sin Helhed og af hver af dens enkelte Dele paa det nøjeste er
afpasset efter Virkningerne af de Naturkræfter, der tages i Brug i
Motoren, kan man med nogetsomhelst Udbytte sætte sig ind i
Motorens Behandling og Fejlfinding.
Det Afsnit, som handler herom, maa derfor nødvendigvis
komme som afsluttende Del af denne Redegørelse, der maa ind-
ledes med Oplysninger om de Naturkræfter, som tages i Brug i
Motoren, om Maaderne, hvorpaa disse fremkaldes, og om de
Virkninger, de har, dels i Almindelighed, dels i de elektriske
Maskiner.
Ligegyldigt hvilken Slags Elektromotor vi har med at gøre,
vil vi altid møde to Naturkræfter, nemlig Magnetismen og Elek-
triciteten, og vi skal se, at Virkningerne i Motoren beror paa
en Vekselvirkning mellem disse to Naturkræfter.
Idet vi nu skal høre lidt om vort Kendskab til disse, maa
vi gøre os klart, at der ved Naturkræfter ikke er Tale om noget
Stof, der kan maales i Dimensioner, vejes i Vægt eller beskrives