Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
at overvinde Lederens Modstand mod den elektriske Strøm. Jo
mindre det nævnte Spændingstab er, des mindre er Lederens Mod-
stand, des bedre leder den.
Denne Modstand afhænger dels af Lederens Materiale, —
hvert Stof har i saa Henseende sine særlige Egenskaber, — dels
af Lederens Dimensioner, simpelt hen saaledes, at Modstanden
bliver større, jo længere Lederen er, men mindre jo større dens
Tværsnit gøres.
Af alle Stoffer leder Sølv bedst, derefter kommer Kobber, der
som bekendt anvendes i udstrakt Grad til elektriske Ledere. Da
Spændingstabet paa Grund af Ledningsmodstanden betyder Ar-
bejdstab ved Nyttiggørelsen af den elektriske Energi, søger man
altid, hvor det drejer sig om Kraftoverføring, at gøre dette Tab
lille ved at anvende gode Ledere. Omvendt kan man imidlertid
ogsaa gøre Brug af en Leders Modstand.
Denne har nemlig ikke alene Indflydelse paa Spændingen,
men ogsaa paa Strømstyrken, idet der er paavist følgende Afhæn-
gighedsforhold:
Spændingstabet = Strømstyrke x Modstand.
Det vil sige, at Forøgelse af Ledningsmodstanden enten vil
betyde et forøget Spændingsfald, — eller hvis Spændingen holdes
konstant, en tilsvarende Formindskelse af Strømstyrken.
Dette benyttes til at regulere en elektrisk Strøms Styrke, idet
man, eftersom svagere eller stærkere Strømstyrke ønskes, leder
Strømmen henholdsvis gennem lang eller kort Leder af et eller
andet Modstandsvaztev&te., hvorved forstaas et forholdsvis daarligt
ledende Materiale, saasom Manganin, Nikkelin m. m.
Under Omtalen af Reguler- og Igangsætningsmodstande kom-
mer vi atter ind paa denne Anvendelse af Ledere.
Isolatorer kaldes i Modsætning til Ledere alle de Stoffer,
som praktisk talt ikke kan lede Elektriciteten. Det er imidlertid
saaledes, at Elektriciteten kan forplante sig gennem alle Stoffer,
naar kun dens Spænding er tilstrækkelig høj. I og for sig er
Isolatorer altsaa kun Materialer med meget stor elektrisk Mod-
stand, der under visse Grænser for Spændingen ganske hindrer
Elektricitetens Forplantning. Deres Opgave er at adskille — iso-
lere — Lederne fra hinanden og saaledes skabe bestemte Veje
for Elektriciteten.
Hvor rigeligt Isolationen skal anvendes, og hvilket Stof, man
skal benytte, afhænger for en stor Del af Spændingens Styrke.
Manglende Omhyggelighed ved Isolationen vil bevirke, at Elektri-
citeten søger gennem Isolationen til nærliggende Ledere og der-
ved danner en saakaldt Kortslutning.
De almindeligste Isolatorer er Porcellæn, Kautschuk, tørt Træ,
Papir, Marmor, Bomuldstraad, Lak m. m.