Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
144 at overvinde Lederens Modstand mod den elektriske Strøm. Jo mindre det nævnte Spændingstab er, des mindre er Lederens Mod- stand, des bedre leder den. Denne Modstand afhænger dels af Lederens Materiale, — hvert Stof har i saa Henseende sine særlige Egenskaber, — dels af Lederens Dimensioner, simpelt hen saaledes, at Modstanden bliver større, jo længere Lederen er, men mindre jo større dens Tværsnit gøres. Af alle Stoffer leder Sølv bedst, derefter kommer Kobber, der som bekendt anvendes i udstrakt Grad til elektriske Ledere. Da Spændingstabet paa Grund af Ledningsmodstanden betyder Ar- bejdstab ved Nyttiggørelsen af den elektriske Energi, søger man altid, hvor det drejer sig om Kraftoverføring, at gøre dette Tab lille ved at anvende gode Ledere. Omvendt kan man imidlertid ogsaa gøre Brug af en Leders Modstand. Denne har nemlig ikke alene Indflydelse paa Spændingen, men ogsaa paa Strømstyrken, idet der er paavist følgende Afhæn- gighedsforhold: Spændingstabet = Strømstyrke x Modstand. Det vil sige, at Forøgelse af Ledningsmodstanden enten vil betyde et forøget Spændingsfald, — eller hvis Spændingen holdes konstant, en tilsvarende Formindskelse af Strømstyrken. Dette benyttes til at regulere en elektrisk Strøms Styrke, idet man, eftersom svagere eller stærkere Strømstyrke ønskes, leder Strømmen henholdsvis gennem lang eller kort Leder af et eller andet Modstandsvaztev&te., hvorved forstaas et forholdsvis daarligt ledende Materiale, saasom Manganin, Nikkelin m. m. Under Omtalen af Reguler- og Igangsætningsmodstande kom- mer vi atter ind paa denne Anvendelse af Ledere. Isolatorer kaldes i Modsætning til Ledere alle de Stoffer, som praktisk talt ikke kan lede Elektriciteten. Det er imidlertid saaledes, at Elektriciteten kan forplante sig gennem alle Stoffer, naar kun dens Spænding er tilstrækkelig høj. I og for sig er Isolatorer altsaa kun Materialer med meget stor elektrisk Mod- stand, der under visse Grænser for Spændingen ganske hindrer Elektricitetens Forplantning. Deres Opgave er at adskille — iso- lere — Lederne fra hinanden og saaledes skabe bestemte Veje for Elektriciteten. Hvor rigeligt Isolationen skal anvendes, og hvilket Stof, man skal benytte, afhænger for en stor Del af Spændingens Styrke. Manglende Omhyggelighed ved Isolationen vil bevirke, at Elektri- citeten søger gennem Isolationen til nærliggende Ledere og der- ved danner en saakaldt Kortslutning. De almindeligste Isolatorer er Porcellæn, Kautschuk, tørt Træ, Papir, Marmor, Bomuldstraad, Lak m. m.