Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

143 mellem forskellige Maalestokke for et og samme, et bestemt Tal- forhold, der i dette Tilfælde er 1 HK = 736 Watt. Med Hensyn til denne Ligning er der dog at bemærke, at man ved Motorens Hestekraft forstaar dens afgivne Energi, medens man ved Watt som Regel udtrykker den tilførte Energimængde. Da en Motor nu aldrig afgiver ligesaa megen Energi, som der er tilført den, idet en Del af dens Energi benyttes til Overvinding af Gnidningsmodstand i Lejer, Luftmodstand mod Rotation, Led- ningsmodstand m. m., maa man, for at faa en Motor til at af- give 1 HK, tilføre den mere end 736 Watt; — hvor meget af- hænger dels af Motorens Godhed, dels og navnlig af dens Stør- relse, idet Tabene procentvis er mindre ved store Maskintyper end ved smaa. Naar vi underforstaar hele dette Forhold, kan det være prak- tisk til Beregning af Elektromotorens Elektricitetsforbrug at bruge følgende Gennemsnitsværdi 1 HK = c. 900 Watt. Af ovenstaaende fremgaar det, at man ved Arbejdsevne for- staar det Arbejde, der kan udføres i en Tidsenhed. Kan saaledes et Tærskeværk tærske 20 Tdr. Sæd i 1 Time, medens et andet kun kan tærske 10 Tdr., kræver det første, naar alt andet er lige, en Motor med dobbelt saa stor Arbejdsevne, d. v. s. paa dobbelt saa mange HK som det andet. Arbejdet. Forskellig fra Arbejdsevnen er Arbejdet. Hvis den første af de to ovennævnte Motorer arbejder 5 Timer, den anden 10, vil de trods forskellig Arbejdsevne have udført det samme Arbejde, nemlig tærsket 100 Tdr. Sæd. Heraf forstaas let at Arbejdet = Arbejdsydelsen pr. Tidsenhed x Arbejdstiden hvilket direkte fører til de benyttede Enheder Watt-, Hekto- og Kilowatttimen eller Hestekrafttimen. Afgiver en Motor gennemsnitlig 5 HK i 9 Timer, har den udført et Arbejde paa 45 HK Timer. Dertil kræves ifølge oven- staaende et omtrentligt Elektricitetsforbrug paa 5 x 900 x 9 = 40,500 Watttimer = 40,5 Kilowatttimer. Med en Elektricitetspris af 25 Øre pr. Kwtime bliver Strømprisen da 10 Kr. 13 Øre. Elektriske Ledere. Elektriciteten forplanter sig praktisk talt kun gennem visse Stoffer, som kaldes Ledere. Til disse hører alle Metaller, hvoriblandt særlig Kobber, endvidere Metallegeringer, f. Eks. Bronce og Messing o. fl., Syrer, Metalopløsninger samt Kul. Ligesom Vand ved at strømme gennem et Vandrør mister en Del af sit Tryk, der bruges til at overvinde Modstanden mod Strømnin- gen, vil Elektricitetens Forplantning gennem en Leder kun kunne finde Sted paa Bekostning af noget af dens Spænding, der bruges til