Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
delsesstillingen, naar Strømmen i hele Systemet afbrydes ved, at
Knivafbryderen slaas fra.
Fig. 26 viser en saadan Igangsætter, der yder-
"3$$^ ligere er forsynet med en saakaldt Maksimalafbryder
• i zlh — en Magnet, der magnetiseres af Ankerstrøm-
men og som, naar denne bliver for stærk, tiltrækker
MUd et Jærnanker, der igen kortslutter Magnetbeviklingen
3— j—paa Holdemagneten Mi, som derved mister sin Mag-
ptøw netisme, hvorefter Kontaktarmen falder tilbage, og
Strømmen afbrydes. Maksimalafbryderen virker som
lg' 6‘ en Sikring, men virker mere paalideligt. Den for-
dyrer Apparatet og er i mange Tilfælde overflødig.
Fig. 27 og Fig. 28 viser Fotografier henholdsvis af en Igangsætter
med Holdemagnet og af en med Holdemagnet og Maksimalaf-
Fig. 27.
bryder.
Den ovenfor skildre-
de Jævnstrømsmotor kan
karakteriseres ved sit kon-
stante Magnetfelt, derskyl-
des, at Magnetbeviklingen
danner en Strømkreds for
sig, der er forbundet til
det ydre Ledningsnet, hvis
Spænding er konstant.
Motorens Hastighed
Fig. 28.
afhænger af Magnetfel-
tets Styrke. Da dette ved den her skildrede Motor er ret uaf-
hængigt af Strømvariationerne i Ankerbeviklingen, vil Motoren
udmærke sig ved at have et Omløbstal, der praktisk talt kan
regnes for konstant ved enhver Belastning.
Motoren egner sig derfor til Drift af alle Arbejdsmaskiner,
særlig hvor Forbindelse mellem Motor og Maskine sker ved Rem.
Vekselstrøm. Karakteren af den Form for elektrisk Strøm,
der kaldes Vekselstrøm, forstaas lettest gennem Forklaring af
Maaden, hvorpaa den fremstilles.
Lad os for at tage den enkleste Form, tænke os en elektrisk
Maskine (se Fig. 29), bestaaende af et Magnetstel med 2 Mag-
neter og et Anker, beviklet med een Traadrulle, hvis Ender er ført
ud hver til sin af to Ringe, de saakaldte Slæberinge, paa Anke-
rets Aksel.
Naar Traadrullen roterer mellem Magneterne, vil der i den
induceres elektriske Spændinger, der svarer til Magnetkraften paa
det Sted, Traadrullen i det paagældende Øjeblik passerer. Som
vi jo imidlertid tidligere har set, veksler Magnetkraften langs An-
kerets Omkreds.
Den stærkeste Nordmagnetisme, Ankerbeviklingen passerer,
findes midt under Nordmagneten; den aftager derefter jævnt, ind-
til der midt imellem Magneterne ingen Magnetkraft spores. Gaar