Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
234 har derfor ofte Motortraktorer saaledes, at der findes en Meka- nisme, der under saadanne Forhold kan indskydes og tvinge Hjulene til at følges ad, altsaa sætte Differentialet ud af Funk- tion. Man bør dog altid erindre, at fjerne Forbindelsen igen, saasnart man befinder sig paa jævn Mark. Differentialet udføres altid i Praksis med mindst 4 Omløbshjul, og hele Hjulsystemet bør absolut være olietæt og støvtæt indkapslet. Differentialets Tandhjul bør selvfølgelig være af Staal, om- hyggeligt forarbejdede og hærdede og ofte er alle Hjul indkapslet og Huset fyldt med Olie. Drevene D er i Indgreb med Driv- hjulene, der er fast forbundne med Bærehjulene, undertiden fast- spændt direkte til dettes Eger. Da det sidstnævnte Tandhjulsæt er meget udsat for at blive fyldt med Jord, og Tandtrykket desuden er stort, er Slidet særlig paa Drevene betydeligt, og der bør gøres alt for at formindske dette, dels ved Smøring, dels ved Indkapsling, der dog vanskelig kan blive effektiv, og endelig bør Drevene være omhyggeligt forarbejdet af bedste Materiale. Vi er nu naaet til Bærehjulene eller kort Hjulene. Her er Forvirringen om muligt endnu større end paa noget andet Felt, ikke alene Hjulantal, men Hjulstørrelse og Anbringelsesmaade varierer fra Mærke til Mærke, ja undertiden udelades Hjulene helt, og der anvendes en Art Kæder, de saakaldte „Caterpillar", hvorom nærmere siden. Aarsagen til denne Forvirring maa søges i de overmaade mange og forskellige Fordringer, der maa stilles til Hjulene, og vi skal nu først kortelig antyde, hvori Fordringerne bestaar. Som tidligere bemærket medgaar en væsentlig Del af Motor- tractorens Arbejdsevne til dens Selvtransport, og da der i tilsva- rende Grad bliver mindre Arbejdsevne til at trække Ploven gæl- der det om, at gøre Modstanden mod Selvtransporten saa lille som mulig, det vil sige, hele Maskineriet bør være saa let som muligt. Hjulene bør selvfølgelig ogsaa være lette, men for at hindre, at de skærer sig for dybt ned i den ofte løse Grund, maa de alligevel have en stor Bæreflade, hvilket fordrer stor Diameter og bred Fælg, og endelig maa de være absolut stive, da hele Kraften overføres gennem dem, og de desuden er udsatte for stærke Stød fra den uaffjedrede Belastning. Ved Bedømmelsen af en Motorplov er Hjulenes rationelle Konstruktion derfor ingenlunde af uvæsentlig Betydning, og som Ledetraad kan anføres, at de Hjul, der for en given Vægt besidder fornøden Stivhed og har den største Diameter og Fælgbredde, er det bedste. Undertiden kan Fælgbredden forøges ved at paaspænde ekstra Fælg. Dette anvendes i særlig løs Jord. For at sikre sig mod, at Hjulene snurrer rundt paa Stedet uden at føre Maskinen frem, forsynes Hjulene i Regelen med paaskruede Fremspring — „Kløer" eller „Gribere".