Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
233 Metode, hvorved Omdrejningshastigheden af de to Hjul kan være forskellig, samtidig med at Energitilførselen bliver den samme. Differentialet løser denne Opgave og indbygges derfor i næsten alle Motortractorer og for Resten ogsaa i alle Automobiler. Differentialet, Fig. 6, indbygges i Regelen paa Mellemakslen, der paa Enderne bære Drevene D. Akselen, der er delt paa cf Midten, bærer paa hver af ’Bgf de sammenstødende Aksel- Fig- 7. ender de fastkilede koniske Tandhjul ai og bi. Det store Tandhjul c sidder løst paa ai’s Nav og bærer et Hus h i fast Forbindelse 2^ med Tandhjulsarmene. Hu- set drejer altsaa med Hju- H let rundt, og de to Om- "H løbshjul a2 og bi, der sid- der frit drejelige paa Tappe i Huset, maa følge med. Lad os nu et Øjeblik tænke os Hjulet bi fjernet, az og bi vilde da dels del- tage i Husets Rotation og dels løbe rundt om sig selv — de vilde „afvikle" sig paa det tungt drejelige Hjul ai, og Vog- nen staa stille. Nu er baade æi og bi imidlertid i Indgreb, og lad os antage, at de begge gør samme Modstand mod Drejning, saa vil Om- løbshjulene blive paavirket til at afvikle sig baade paa ai og bi, men det ses umiddelbart, at Paavirkningerne gaar i modsat Ret- ning, og de vil følgelig ophæve hinanden, og Omløbshjulene vil simpelthen virke som Medbringere. Er Modstanden mod Hjulene ai og bis Bevægelse derimod forskellig, vil Omløbshjulene delvis afvikle sig paa det Hjul, hvor Modstanden er størst, og idet Omløbshjulet drejer om sig selv, vil det tvinge det lettere Hjul hurtigere rundt end det tungere. Med andre Ord, de Arbejdsmængder, der overføres til hver af de to Drivhjul, er stadig lige store — man erindrer, at et Arbejde er et Produkt af en Kraft, der gennemløber en vis Vej. Men er den fornødne Kraft, der maa tilføres det ene Drivhjul, saaledes kun ringe, saa er den gennemløbne Vej saa meget des større og vil netop være lig Produktet af den større Kraft og den mindre Vej. Køres paa ujævnt Terræn kan Kraften, der tilføres et af Hju- lene, træffe at blive 0, dette sker, naar hele Vægten paa en Skraa- ning f. Eks. falder paa det ene Hjul, medens det andet svæver frit; men i Følge ovenstaaende, maa det Arbejde, der tilføres det andet Hjul, saa ogsaa blive 0, og Motoren pisker rundt uden at overføre nogen Drivkraft til det Hjul, hvorpaa Vægten hviler. Man