Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.
År: 1919
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 437
UDK: 630 Mas TB Gl.
Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Her skal kun nævnes:
Stellings danske Jærnskælfarve, Dr. Grafs Skælpanserfarve og;
Stellings Japan Emaille.
I Amerika anvendes ofte Kønrøg og Grafit sammen med
Mønnie og Olie, ikke for dermed at forandre Farvestoffets Kva-
litet, men for at gøre Farven glat og jævn.
I. Lakering m. m.
Som bekendt kan man overtrække Metaller, Træ m. m. med
saakaldte Lakker, Harpiksopløsninger. En Lak som Shellakspi-
ritus, der er en Opløsning af Shellak i Spiritus, lader, efter at
være strøget paa Genstanden, Spiritusen fordampe, saa at Har-
piksdækket, Shellaklaget, bliver tilbage. Undertiden kaldes Har-
piksopløsningerne Fernisser og Bedækningen Fernisering. Det er
vildledende, man maa hellere alene benytte denne Betegnelse for
Linoliefernis og lignende, medens Harpiksopløsninger alene kaldes
Lakker.
De Lakker, der har den største Betydning som Rustbeskyttel-
sesmidler, er: Shellakspiritus og Asfaltlak, der er en Opløsning af
Asfalt i Terpentinolie for at faa Laklaget mindre skørt, og Kopal-
lak, der fremstilles ved at opløse smeltet Kopal i varm Linolie
og (fordi Opløsningen er for stiv) fortynde den med Terpentin-
olie, hvormed den ogsaa fortyndes ved Brugen. Fortynding af
Lakker med Terpentinolie er økonomisk, men skader Glans og
Holdbarhed. Man bruger dog de nævnte Lakker ikke blot som
de er, men ogsaa med udrørte Farvestoffer i, og har da saakaldte
Lakfarver, der tørrer hurtigere end Oliefarver og undertiden be-
skytter bedre mod Rust.
Saaledes faas en sort Spirituslakfarve, naar man udrører
Kønrøg i Spirituslak, og den bruges til simple Jærnsager.
Hvad Asfaltlak og Kopallak og de deraf dannede Lakfarver
angaar, kan de simpelthen paastryges ligesom Spirituslak, og
dette bruges ogsaa ofte, men det viser sig, at de giver et smuk-
kere, jævnere og blankere samt haardere og stærkere Dække,
naar man efter Paastrygningen tørrer Lakken ved at varme Gen-
standen i en saakaldt Lakerovn. Opvarmning af lakerede Gen-
stande kaldes efter engelsk Mønster for „Bagning«. Ved denne
Proces beskyttes Laget for Støv under Tørringen og for Kopal-
lakkens Vedkommende under Linoliens Iltning, og der skabes en
intim Berøring mellem den flydende eller plastiske Lak og Me-
tallet, og Porer i Laget undgaas. Bagningen sker sædvanlig ved
45 å 110°. S
J. Tjæring o. lign.
Større Jærnvarer søger man undertiden at beskytte mod Rust
ved at tjære dem, nemlig enten stryge dem flere Gange med
den varme Tjære eller dyppe dem deri og gnide dem med en