Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
14 Her skal kun nævnes: Stellings danske Jærnskælfarve, Dr. Grafs Skælpanserfarve og; Stellings Japan Emaille. I Amerika anvendes ofte Kønrøg og Grafit sammen med Mønnie og Olie, ikke for dermed at forandre Farvestoffets Kva- litet, men for at gøre Farven glat og jævn. I. Lakering m. m. Som bekendt kan man overtrække Metaller, Træ m. m. med saakaldte Lakker, Harpiksopløsninger. En Lak som Shellakspi- ritus, der er en Opløsning af Shellak i Spiritus, lader, efter at være strøget paa Genstanden, Spiritusen fordampe, saa at Har- piksdækket, Shellaklaget, bliver tilbage. Undertiden kaldes Har- piksopløsningerne Fernisser og Bedækningen Fernisering. Det er vildledende, man maa hellere alene benytte denne Betegnelse for Linoliefernis og lignende, medens Harpiksopløsninger alene kaldes Lakker. De Lakker, der har den største Betydning som Rustbeskyttel- sesmidler, er: Shellakspiritus og Asfaltlak, der er en Opløsning af Asfalt i Terpentinolie for at faa Laklaget mindre skørt, og Kopal- lak, der fremstilles ved at opløse smeltet Kopal i varm Linolie og (fordi Opløsningen er for stiv) fortynde den med Terpentin- olie, hvormed den ogsaa fortyndes ved Brugen. Fortynding af Lakker med Terpentinolie er økonomisk, men skader Glans og Holdbarhed. Man bruger dog de nævnte Lakker ikke blot som de er, men ogsaa med udrørte Farvestoffer i, og har da saakaldte Lakfarver, der tørrer hurtigere end Oliefarver og undertiden be- skytter bedre mod Rust. Saaledes faas en sort Spirituslakfarve, naar man udrører Kønrøg i Spirituslak, og den bruges til simple Jærnsager. Hvad Asfaltlak og Kopallak og de deraf dannede Lakfarver angaar, kan de simpelthen paastryges ligesom Spirituslak, og dette bruges ogsaa ofte, men det viser sig, at de giver et smuk- kere, jævnere og blankere samt haardere og stærkere Dække, naar man efter Paastrygningen tørrer Lakken ved at varme Gen- standen i en saakaldt Lakerovn. Opvarmning af lakerede Gen- stande kaldes efter engelsk Mønster for „Bagning«. Ved denne Proces beskyttes Laget for Støv under Tørringen og for Kopal- lakkens Vedkommende under Linoliens Iltning, og der skabes en intim Berøring mellem den flydende eller plastiske Lak og Me- tallet, og Porer i Laget undgaas. Bagningen sker sædvanlig ved 45 å 110°. S J. Tjæring o. lign. Større Jærnvarer søger man undertiden at beskytte mod Rust ved at tjære dem, nemlig enten stryge dem flere Gange med den varme Tjære eller dyppe dem deri og gnide dem med en