Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

266 rende Bevægelse under Arbejdet, og dels fordi en betydelig større Del af Arbejdsbredden direkte paavirkes af Tænderne, hvis Bredde tilsammenlagt sædvanlig er omkring Vs af Arbejdsbredden. En Ulæmpe kan det være ved disse Harvers Anvendelse, navnlig paa stive Jorder om Foraaret, at de er tilbøjelige til at føre vaad og raa Jord op til Overfladen. Fjedertandsharven har et betyde- ligt Kraftforbrug, der hyppigt er omkring 20 kg pr. Tand for 10 cm Arbejdsdybde. Fjedertandskultivatoren kan forsynes med tre- kantede Skær (Fig. 33 a) til Overskæring af Rodukrud (Tidsler), særlig ved Jordens Foraarsbehandling. Men dertil egner denne Harve sig sikkert ikke saa godt som en Harve med stive Tænder og saa brede, skarpe Skær, at Harvebedet fuldstændig gennem- skæres, og selv da bliver Virkningen maaske ikke stor. Fig. 39. Fig. 40. Knivharve. Skarifikator (Gross & Co., Leipzig). Knivharven (Fig. 39) arbejder med kredsformede, udhvælvede, paa to stilbare Aksler anbragte Staalskiver. Den virker des kraf- tigere, jo mindre Vinkelen mellem Akslerne gøres. Den hører særlig hjemme paa sværere Jorder og egner sig f. Eks. fortrinligt til Findeling af en Grønjordsfure, ved Behandling af Halvbrak o. lign. Ved Opdyrkning af Mose- og Engjorder er den næsten uundværlig. Spadeharven ligner Knivharven, er stærkere virkende, men mindre holdbar. Disse Harver kræver stor Trækkraft. Fig. 40 viser en stilbar Engharve, Skarifikator, med knivformede Tænder, beregnet til dybere Harvning eller Sønderskæring af en ældre, sejg Engskjold, hviken Behandling gør en paafølgende Anvendelse af en lettere Engharve (Fig. 48) mere virkningsfuld. Den har et stort Kraftforbrug. b. Middelsvære Harver. Hertil hører Sæddækkeren eller Lapharven (Fig. 41), der har smaa Svenskharvetænder. Til Dæk-