Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

267 Fig. 42. Howardsharve. ning af Sæd egner den sig bedre end spidstandede Harver, da den virker mere blandende, og ligeledes bedre end Fjedertands- harver eller Kultivatorer. Howardsharven eller Zigzagharven (Fig. 42), der faas efter Behov med flere eller færre Led og af forskellig Sværhed, har spidse, lidt fremadrettede Tænder og er en fortrinlig Harve til Fældning om Foraaret og til Jævning af Jorden efter Kultivatoren. Acme- harven (Fig. 43) har muldfjællig- nende Tænder; dens Arbejde ligner mindre kraftigt; den sønderskærer, vender og blander Jorden i tildels Knivharvens, men er Fig. 43. Acmeharve. Fig. 44. Den gamle danske Foldharve. Overfladen. Den har i de senere Aar fundet nogen Anvendelse ved Jordens Foraarsbehandling; den er ikke særlig dyr i Anskaf- felse, men vistnok ret kostbar at vedligeholde. Den gamle dan- ske Foldharve (Fig. 44) anvendes enkelte Steder endnu, men bør afløses af Zigzagharven. Den er Eksempel paa en meget slet Harveform. c. Lette Harver har i Reglen stor Arbejdsbredde og er der- for stærkt leddelte for at kunne føje sig efter Jordoverfladen. Hertil hører Frøharven (Fig. 45) med spidse Tænder; den er fortrinlig til Dækning af Frø, til Jævning og Findeling af Jorden Fig. 45. Frøharve. i Overfladen. Ukrudsharven skal være saa let, omkring Va kg pr. Tand, at den kun virker til en Dybde af indtil 2 cm. Den maa af Hensyn til Anvendelsen, før Sæden kommer op, være forsynet med lige afskaarne, halvcirkelformede eller mejselfor- mede Tænder, hvis Bredde ialt maa udgøre omkring af hele Harvens Bredde (Fig. 46 og 47), saaledes at Harven kan over- skuffe Jorden og ødelægge de spæde Ukrudspirer. Efter at Sæ- den er kommen op, maa der anvendes en let, spidstandet Harve,