Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

Fig. 53. Cambridgetromle, tredelt. af Valsen af 60, 70 og 80 cm vil dens Vægt pr. m være hen- holdsvis ca. 550, 675 og 1000 kg. Glattromlens Kraftforbrug er V?—Vs af Vægten. b. Tromler med brudt Overflade har meget større Evne end Glattromler til at knuse Knolde. Særlig gælder det Ring- eller Kamtromlen (Fig. 51), som har 35—40 cm høje, med skarp Om- kreds forsynede Støbejærnsringe, der sidder bevægelige paa Akselen. Hos Tromler med enkelt Valse er Ringene omkring 6—7 cm, hos Tromler med dobbelte Valser ca. 10—12 cm tykke og med en Vægt af 6—10 kg pr. Ring. Cambridgetromlen (Fig. 52 og 53), der i de senere Aar har faaet en betydelig Udbredelse her i Landet, er en fortrinlig Tromle for de fleste Landbrug, baade til Knusning af Knolde og til Jævning og Sammentrykning af Jorden. Den har skiftevis ca. 40 cm høje, ca. 10 cm tyk- ke og 12—15 kg tunge Ringe med butkantet Omkreds, og ca. 2 cm tykke, ca. 43 cm høje og og 7—9 kg tunge sidder bevægelige paa Spillerum; sidstnævnte Forhold i Forbindelse med Ringenes ulige store Diameter bi- drager til, at denne Tromle gaar bedre ren end Ringtromlen, navnlig bedre end den med enkelt Valse. Fig. 53 viser en for- trinlig Form af Cambridgetromlen. Navnlig paa bakket Jord, men ogsaa ved Tromling af Jord, der ikke er særlig løs (f. Eks. Roejord efter Saaning), er det en Fordel ved en tredelt Tromle at have de to Led foran det ene og ikke omvendt (Fig. 53); det giver roligere Gang. Vægten pr. m Arbejdsbredde er for Ring- tromlen med enkelt Valse omkring 200—225 kg, med dobbelt Valse 275—325 kg. Kraftforbruget er omkring Vi—Vs af Væg- ten, mest for Cambridgetromlen. Der gives adskillige andre Tromleformer, f. Eks. Jernstangtromlen, Stjernetromlen m. fl., der dog neppe under vore Forhold bør foretrækkes fremfor foran- nævnte. Ringe med tandet Omkreds. Ringene Akselen, og særlig de smalle har stort D. Agerslæbere. Agerslæberens Arbejde er nærmest en Mellemting af Lethar- vens og Tromlens og bestaar i en Pulverisering og Jævning af Jordoverfladen; herved fremkommer de bedst mulige Spirings- betingelser for smaat Ukrudsfrø, idet Jorden gøres fin oveni med deraf følgende Evne til at holde sig fugtig helt op til Overfladen. Agerslæbernes Arbejdsbredde er fra 2—4 m eller derover. De er