Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
271 anvendelige paa al Slags Jord, naar undtages meget stiv Lerjord, hvor der kan være Fare for Skorpedannelse, eller paa let Sand- jord, hvor Sandflugt kan befrygtes. a. Stive Agerslæbere. Agerslæberen kan i sin simpleste Skikkelse bestaa af en belastet Vognfjæl, Høsthave el. lign., for- synet med passende Trækkæder. Bedre er en Agerslæber, der fortil er forsynet med faste eller med indstillelige Harvetænder (Fig. 54) til at rive Knolde op. Meget brugelig er ogsaa den Fig. 54. Agerslæber (A. Mandrup’s Maskinfabrik). saakaldte svenske Agerslæber, der har fundet en Del Anvendelse her i Landet. Den bestaar af to kantstillede, firekantede Bjælke- stykker, det ene anbragt parallelt 25—30 cm foran det andet, stift forbundne med hinanden med et Par Revler af Jærn eller Træ. Lignende Agerslæbere fremstilles undertiden af Profiljærn (f. Eks. af Tipvognsskinner). De stive Agerslæbere har den Ulæmpe, dels at de er tilbøjelige til i større eller mindre Grad at samle Jord foran sig, hvilket har en Forøgelse af Kraftforbru- get til Følge, og dels at de ikke kan føje sig efter en ujævn Jordoverflade, hvorfor der helst maa køres paa tværs af Agrene. b. Leddelte Agerslæbere er i sidst nævnte Henseender bedre, saaledes f. Eks. den sydtyske Agerslæber, der hyppigt bestaar af 6—8 overskaarne, parallelt bag hverandre anbragte, med Kæder forbundne kantstillede Bjælkestykker, af hvilke et Par af de forreste kan være forsynede med Harvetænder|(Fig.|55). Fig. 55. Leddelt Agerslæber.