Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

17 da fortrinsvis afsætter Vedceller, mens Naaletræerne danner smaa tykvæggede Celler. Der opstaar paa denne Maade en tydelig Forskel mellem det løse, porøse Vaarved og det tætte, faste Høstved, og da Væksten standser om Vinteren (i Danmark midt i August), bliver Grænsen mellem det ene Aars Høstved og det paafølgende Aars Vaarved meget skarp, saaledes at man paa et Tværsnit af Stammen tydelig kan se de forskellige „Aarringe", der udgør Veddets aarlige Tilvækst. Hos en Del Træarter begynder der, naar Træet har naaet en -vis Alder, inde ved Marven at foregaa en Forandring med Veddet. De i Marvstraalerne og andre Oplag ophobede Stoffer omdannes til Garvesyre, Harpiks m. m., der trænger ind i de omgivende Cellevægge og derfra breder sig til Vedcellernes Vægge. Samtidig forsvinder en stor Del af Vandet i Karrene, som tilstoppes, hvorved de mister deres Vandledningsevne. Den saaledes omdannede Del af Stammen kaldes Kærnen, mens den uforandrede Vedring kaldes Splinten. Kærnedannelsen beskytter Veddet mod Forraadnelse og andet Angreb, da Kærnen mangler Næringsværdi eller endog er antiseptisk. Den er haardere, fastere, stærkere og tungere end Splinten. Af Træarter med udpræget Kærnedannelse kan nævnes Eg, Fyr, Lærk og Ibentræ. Hos Fyr og Lærk er der Harpiks i Kærnen, hvilket yderligere øger deres Værdi. Træets Egenskaber. 1 Træet optræder ofte Fejl, saasom: 1) Knaster, der skyldes Grenene (Granknasterne staar lige ud og er haarde og derfor „daarligt stillede" for Bearbejdning). Andre Fejl er Kløfter eller Revner i Træ, enten radiære eller ringdannede. Disse kan hid- røre fra flere Aarsager, blandt hvilke Frost og Udtørring er de vigtigste. „Grønt Træ“ indeholder store Mængder Vand; Løvtræ indtil 50 %, Naaletræer endog mere. Naar Veddet tørrer, svinder det da saavel i Rumfang som i Vægt. Rumfangets Formindskelse er imellem 5 og 15 °/o. Det svinder imidlertid ikke ens i alle Retninger — stærkest i Retning af Omkredsen. — mindre radiært — og næsten ikke 'i Længderet- ningen. Derfor kaster Træet sig, overladt til sig selv, hvis da ikke hindrende Foranstaltninger træffes. Brædder kaster sig, som •om Aarringene vilde rette sig, — de huler sig. Vædes Hulningen, kan de atter rettes. Tømmer revner efter Radius, naar det er rundt, — i Midten af Siderne, naar det er firkantet, fordi de ikke cverskaarne Aarringe sprænges ved Udtørringen. Træets forskellige Dele har forskellig Haardhed. Høst- veddet er det haardeste. Jo mere ensartet Træet er, des bedre modstaar det Slid, derfor er fintringet Ved mere slidfast end bredringet, og Endetræ bedre end Sidetræ. 2