Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

19 Veddets Forraadnelse og Midlerne derimod. Træ kan ødelægges af levende Organismer som Spætter, Pæleorm, Krebs, Insekter samt lignende Dyr, — dets værste Fjende er dog Raaddenskab. I Betegnelsen Raaddenskab sammenfatter man en Del for- skellige Ødelæggelsesformer, der har det tilfælles, at Veddet bliver mørt og mister Sammenhænget, i alt Fald naar Ødelæggelsen er tilstrækkelig vidt fremskreden. Begyndende Forraadnelse er f. Eks. Bøgens falske Kærne og Naaletræets blaa Splint, der dog kun skæmmet Udseendet, ikke svækker Styrken af Træet. Raaddenskab skyldes som Regel altid Svampe, der udsuger Træets Næringsstoffer og Vand, — og samtidig ved deres Stof- skifte ødelægger Veddet. Svampene kræver som Livsbetingelse — foruden Fugtighed — Luft samt en Temperatur af imellem 5 og 40 Gr. For Træværket i Huse er Hassvampen den værste Fjende. Mod Hussvamp som mod anden Raaddenskab er ingen andre Fremgangsmaader anvendelige end de forhindrende. Man bør saaledes altid bruge ordentlig udtørret, vellagret Træ, — sørge for, at det ikke kommer til at optage Vand, eller i hvert Fald give det Lejlighed til at udtørres regelmæssigt, — samt sørge for rigelig Ventilation. I det Tilfælde Hussvamp har vist sig et Sted, bør alt Træværk omkring det angrebne Sted fjærnes saa grundigt som muligt og opbrændes. Man kan yderligere gennem passende Imprægnering, f. Eks. ved Kreosotolie, Karbolineum eller Antinonin, afvende Angreb af Raaddenskab. De to førstnævnte Stoffer er eller gøres antiseptiske (med Karbolsyre eller Zinkklorid). De anvendes varme (helst 100°), da de nyttige Bestanddele ellers udskilles. Paastrygning bør ikke ske i stærk Sol, da de udviklede Dampe angriber Huden. — De nævnte Stoffer ødelægger Planter og kan derfor ikke bruges i Drivhuse eller Hegn. Træ holder sig bedst imod Raaddenskab i laftfrit Vand eller fuldstændig tør Luft. I schweiziske Søer har man fundet Pæle, stammende fra Stenalderen og med fuldstændig friskt Indre. Ligeledes har man velbevarede Sarkofager fra Faraoernes Tid. Saadant gammelt Træ er ofte mørkt. I nogenlunde tør Luft er Varigheden ogsaa stor. For Eg 2 å 300 Aar — for Fyr ca. 150 Aar — for Bøg 75 Aar. / skiftevis vaad og tør Luft har Træ derimod kun ringe Varighed. Berører Træ derfor Jordlinien, raadner det hurtigt op. Her hjælper Imprægnering noget. For imprægnerede Jærnbane- sveller angives følgende Levetid: For Eg 20, Lærk 15, Fyr 6 og Bøg 3 Aar. Ved en Undersøgelse af Pæle i Jorden viste det samme Forhold sig: Bøg og Avnbøg samt Birk, Asp osv. var gennem- raadnede inden 5 Aars Forløb, Elm, Ask og Røn efter 8. Eg, Fyr, Ædelgran etc. for Splintens Vedkommende efter 10 Aars Forløb. — Hvorimod Lærk var ganske uforandret. 2*