Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

År: 1919

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: København

Sider: 437

UDK: 630 Mas TB Gl.

Udgivet paa Foranledning af Udvalget for Afholdelsen af Kursus for Landmænd i Maskinlære

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 500 Forrige Næste
321 længere Skæreapparat til 3 Heste. I renstraaet moden Sæd uden Kløver og Græs i Bunden anvendes undertiden tandede Knive, der synes at kunne gaa let og længe uden Skærpning, naar Jor- den er fri for Sten, men under de fleste andre Forhold er disse Knive ubrugelige. Fraskilleapparatet, der findes ved Skæreapparatets yderste Ende og har til Opgave at skille den mejede Sæd fra den staa- ende, bestaar af stilbare Skærme og Stænger af Jærn eller Træ og maa være tilstrækkelig høj og bred. Indstillingen af dette Apparat er vigtig, naar Sæden er lang og filtret. Ved den indre Ende af Fingerbjælken findes foruden en Skærm til at forebygge, at Sæden filtres ind i Maskineriet, ofte tillige et af Jærnstænger bestaaende stilbart Apparat, der skal forhindre, at overhængende Aks afklippes. Aksløftere, der er en Slags stærkt forlængede Fingre (se Fig. 153), anvendes, naar Sæden ligger saaledes, at Aksene fra Siden hænger ind over Knivene, saa der er Fare for Afklipning. De anbringes paa Fingerbjælken, i Regelen i et An- tal af 4—5, og kan ofte anvendes med Fordel; men de er mere udsatte for at løbe i Jorden end andre Fingre. Aflæggerapparatet, der maa være anbragt tilstrækkelig højt, har 4—5 med Rivehoveder forsynede Vinger. Dets Opgave er dels at føre Sæden ind mod Knivene, saaledes at den falder over paa Bordet, og dels at aflægge Negene. Vingerne, der maa være lette og af stærkt Træ, er med deres inderste Ende hængslede til et Jærnstykke, fæstet til en paa Maskinens Hovedramme anbragt lodret staaende Aksel, Riveakselen, der drives fra Kørehjulet. Vingeskafternes indre Ender er forsynede med Ruller, der styrer Vingernes Bevægelser ved at glide paa en omkring Riveakselen anbragt fast Bane, Rivebanen, saaledes formet, at Vingerne om- trent staar lodret, naar de passerer Kusken, og bevæger sig vand- ret, naar de passerer Kniven. Under Rivebanen og afspærret fra denne med en Klap eller Tunge findes den saakaldte Aflægger- bane, paa hvilken Vingeskafternes Ruller ledes ind, naar der skal finde Aflægning Sted. Klappen, der afspærrer til Aflægger- banen, aabnes automatisk, f. Eks. af et Tandhjul med Næb (Fig. 147, Johnston), ved Hjælp af en Palmekanisme i Forbin- delse med en Snekke (Fig. 148, Wood) eller ved en afbrudt Skruegang paa Vingeakse- len (Mc Cormick). Der kan indstilles til Aflægning med hver, hveranden eller hver tredje Vinge o. s. v., og hos nogle Ma- skiner kan denne Indstilling finde Sted under Arbejdet. Aflægningen maa kunne standses helt ved Vendinger omkring Hjørner, eller hvor Sæden staar tynd. 5 Vinger er under flere Forhold en Fordel 21 Fig. 147. JohnstonsVingebane.