Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

358 Resultater fra en Arbejdsprøve med dobbeltrensende Tærskeværker ved Maskinprøveanstalten i Alnarp i 1899. Fra Tallene for Kraft- forbrug skal trækkes ca. 1 HK, som medgik til Bevægelse af en Mellemaksel. Tærskning med og uden Kørner viste, at dette Or- gan i et 4—4Vs Fods Damptærskeværk kan ventes at have et Kraftforbrug i Arbejde af omkring 1 HK, varierende fra ca. Vs— P/a HK, bl. a. afhængig af Mængden og Beskaffenheden af Ma- terialet, der passerer Kørneren. Maskinens Navn Aftærsket kg i Timen Kraftforbrug ved Tærskning m. Kørner Kraftforbrug i Tomgang HK Byg Havre Rug Hvede Tærsket kg Hvede (Skafte- korn) i Timen HK Marschall 4' 1520 1560 730 1350 4000 11 2 6 s do. 2LT . . . 720 810 610 830 1940 9^5 5,5 Munktell 4' 2000 1830 970 1210 3200 11 8 6 c do. 472'. . . . 1680 1890 1180 1880 4500 13,2 7,2 Ruston Proctor 4' . 1710 1900 1180 1600 3750 12,0 7,5 Ved Tærskning af Frøafgrøder er det af særlig Vigtighed, at der tærskes rent, uden at Frøet beskadiges, at Maskinen er saaledes bygget, at der er tilstrækkelig Plads for Frøets Passage, saa at Forstoppelse ikke indtræder, samt at Maskinen let lader sig gøre fuldstændig ren. Ofte kan de almindelige Tærskemaskiner anvendes uden eller kun med faa Ændringer, saaledes ved Tærsk- ning af de almindelige Græsfrøarter, Kællingetand, Kløver, Rund- bælg, Sneglebælg m. fl. Det er dog hyppigt nødvendigt at for- større Ilæggeaabningen, at gøre Broen mere stilbar, og at sætte en større eller mindre Del af Renseriet ud af Funktion. Navnlig ved Tærskning af Græsfrøarterne er det af stor Vigtighed, at Luftadgangen til Blæseren lader sig fuldstændig regulere, saa at der ikke spildes Frø i Avnerne. Det er endvidere af Betyd- ning, at Maskinen har store Soldflader med tilstrækkelig stor Afstand og uden fremtrædende Kanter. Soldenes Fald bør kunne reguleres, og deres Hastighed bør hyppigt være 250—300 Dob- beltslag i Minuttet eller noget større end ved Korntærskning. Andre Frøarters Tærskning kræver særlige Anordninger ved Tær- skemaskinen. Saaledes foregaar Ilægningen af f. Eks. Gulerod, Runkelroe, Radis m. fl. lettest, naar den øverste Halvdel af Broen dækkes med en glat Jærnplade. Ved Tærskning at samtlige Kaal- sorter, Kaalroe, Turnips m. fl. maa helst hele Broen dækkes med en glat Jærnplade, dels for at lette Ilægningen og dels for at hindre Beskadigelse af Frøet. For at undgaa Beskadigelse af Kaalsorternes Frø kan det ogsaa være nødvendigt ved Pigtærske- maskiner at fjærne en Del af Piggene eller ved Anvendelse af Slagletærskemaskiner at fjærne f. Éks. hveranden Slagle eller at anvende Slagler af Træ. Forskellige Fabrikanter bygger nu spe-