Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

364 Haandbinding føres Naalen hyppigt ovenfra ned igennem Halm- strængen for at hente Snorparten op. En Fig. 203. Stationær Halmpresse (Brødr. Madsen, Asnæs). anden, men særdeles god Konstruktion af en mindre Presse ses i Fig. 203 og 203 a, dens Stempel har en svingende Be- vægelse. Til Brug i selvbindende Halm- presser maa der, navnlig ved stærkere Presning, sædvanlig anvendes en stærkere Kvalitet af Binde- garn end den, der. benyttes i selvbin- dende Mejemaski- ner. Ved Haandbin- ding stilles der ikke saa store Fordringer til Bindegarnet. Haardtpressen er meget stærkere bygget end Letpressen; den har en betydelig længere, noget højere, men kun 30—40 cm vid Pressekanal. Binding sker med udglødet Jærntraad eller med stærkt Hampegarn, og Baandet lægges vandret om Ballerne. Den anvendes ofte uden Forbindelse med Tærskeværk og kun til stærk Presning af Hø eller Halm, der ved Salg skal underkastes en længere Transport. Der gives ogsaa til Haand-, Heste- eller Motorkraft specielle Hø- presser. En Forestilling om forskellige, til- dels uligestore Halmpressers Arbejds- evne og Kraftforbrug giver de i om- staaende Tabel anførte Resultater fra svenske (Nr. 1—6) og danske (Nr. 7—9) Arbejdsprøver med Halm- presser. For Presse Nr. 1—3, 5 og 6 angives Arbejdsydelsen ved Middeltal; ved Nr. 1—3 er de fundne ved Presning af Havre- og Hvedehalm, ved Nr. 5 og 6 ved Presning af Byghalm; Nr. 7—9 omfatter Tal fundne ved Presning af Byghalm. Nr. 1—4 og Nr. 6 er af tysk, Nr. 5 af svensk og Nr. 7—9 af dansk Fabrikat. Forbruget af Bindegarn pr. 1000 kg Halm ved Binding med 1 Baand andrager ofte 0.2—0,6 kg, afhængig af Fastheden, hvormed der presses, af Garnets Sværhed og Halmens Beskaffenhed. Det ses, at Halmpresser, selv de store passende for Damptærskevær- ker (Nr. 1—4 og 6) har et ret ringe Kraftforbrug, og i Særdeles- hed gælder dette de smaa Presser passende for selvrensende Tær- Fig. 203 a. Skematisk Tegning af Fig. 203.