Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

Staalkværn „Rapid Fig. 220. (H. C. Petersen & Co.). ogsaa anført, at riflede har noget større Arbejds- tandede, men at disse bedre til Formaling af end hine. Af Staalkværne dem, og dermed Malefinheden, kan f. Eks. varieres ved Hjælp af en med Kontramøtrik forsynet Haandskrue, der er anbragt i Akselens Forlængelse. En fjedrende Anordning imellem Skruen og Stativet eller imellem den fastliggende Maleflade og dens Underlag forebygger, at Malefladerne ødelægges, i Fald en haard Genstand (Sømstumper el. lign.) skulde komme i Kværnen. Male- fladerne kan rifles op, naar de er sløve, og de kan let fornyes,, naar de er helt slidt op; det angives, at de maa rifles op eller fornyes efter Formaling af 100—200 hkg Sæd, alt eftersom de er riflede paa den ene eller paa begge Sider. Det findes Maleflader evne end egner sig fugtig Sæd er særlig Typen med kegleformede Maleflader, f. Eks. den engelske Kværn „Rapid“ (H. Bamford & S. Utoxeter) noget benyttet her i Lan- det; sjældnere anvendt er Typen med plane Maleflader, hvortil f. Eks. hører den tyske Kværn „Excelsior“ (Fr. Krupp, Grusonwerk), hvis Maleflader er ringformede. Der er næppe stor Forskel paa den praktiske Anvende- lighed af de to Typer. Staalkværne- nes Kraftforbrug og Arbejdsevne er naturligvis ligesom hos Stenkværne (se disse) afhængig af Kvær- nens Størrelse og Hastighed, af Malefladernes Tilstand, Kornets Beskaffenhed og Malefinheden. Ved en Arbejdsprøve med Kværne i Sverige i 1902 havde 7 noget forskellige Staalkværne i Gen- nemsnit ved almindelig fin Formaling af Rug, Byg, Blandsæd og Havre et Kraftforbrug af henholdsvis 1,60, 1,47, 1,44 og l,is HKT pr. 100 kg Sæd. En Kværn med en Skivediameter af 25—27 cm og med et Malefladeareal af 300—400 cm2 vil ofte kunne for- male 400—500 kg Byg eller Blandsæd i Timen med et Kraftfor- brug af 5—8 HK i Arbejde og 0,2—0,5 HK i Tomgang. Staal- kværne er lette at betjene, da man er fri for Bildning, og de er billigere i Anskaffelse end Stenkværne; men de giver, navnlig saa længe Malefladerne er skarpe, et mere haardt og melfattigt Malegods end Stenkværne, og der er næppe under de fleste for- hold nogen Grund til at foretrække dem fremfor Stenkværne, selv om disse, som f. Eks. saavel svenske som danske Prøver har vist, ofte har et noget større Kraftforbrug pr. 100 kg formalet Sæd end hine. Stenkværne bygges enten med vandretliggende Sten, „Hori- sontalkværne", eller med Sten, der er lodretstillede, „Vertikalkværne“.