Maskinbogen for Landmænd
Praktisk Vejledning i Maskinbrug m.m.

378 Bygningen af en vandretgaaende Kværn, hvor Overstenen er Løber, hvilket er almindeligt her i Landet, ses i Fig. 221 og 222. Stenene anbringes paa et Stativ af Jærn eller Træ, der maa være vel afstivet. Den fastliggende Sten kaldes Liggeren, den be- vægelige Løberen-, denne virker tillige som Svinghjul til Udjæv- ning af Bevægelsen og maa derfor ikke have for ringe Vægt. Begge Sten er i Centrum forsynet med en Udskæring, Øjet. Ved Hjælp af et i Løberens Øje anbragt Leje, Sejlet, der nu i Rege- len er selvbalancerende, saa at Kværnen frit kan indtage sin Ligevægtsstilling, hviler Løberen paa en lodret Aksel, Langjær- net, der for neden løber i et Sporleje, Blindsporet, og for oven styres i et Halsleje, Bosset, der anbringes i Liggerens Øje (se Fig. 221. Fig. 222. Vandretgaaende Kværn Lodret Snit af en vandretgaaende Kværn (Københavns Møllestensfabrik). Fig. 222). Sporlejet bæres af en under Kværnen anbragt Tvær- bjælke, ophængt som en eenarmet Vægtstang saaledes, at den og dermed Løberen kan hæves eller sænkes i Regelen ved Hjælp af en Haandskrue, hvormed Afstanden mellem Stenene og dermed Malefinheden ændres. Stenene omgives med en Kappe af Jærn eller Træ, Karret (Fig. 222), forsynet med een eller to Tude til Afløb for Malegodset, der ved Hjælp af Pladevinger eller Børster af Løberen føres til Tudene. Sæden ledes fra en Beholder, Kuben, forsynet med Skod i Udløbet, og videre herfra til Ste- nene i Regelen gennem en indstillelig Rystekasse, Skoen-, denne faay sin Bevægelse ved en Klods paa Langjærnets Forlængelse (se Fig. 222), der gaar op igennem Løberens Øje. Kværnen be- væges i Regelen ved Undertræk direkte paa Langjærnet, og Kraf- ten overføres enten ved et konisk Tandhjulssæt, af hvilket Driv- hjulet hyppigt har Trætænder, eller ved Remtræk. Vandretgaaende Kværne med Understenen som Løber (Fig. 223) har i de senere Aar fundet nogen Anvendelse. Den øverste Sten kan her være